3F Superligaen

Officielt: Brøndby bekræfter endnu et spillersalg

Brøndby IF bekræfter tirsdag eftermiddag på Twitter, at man har solgt Tobias Børkeeiet.

Tobias Børkeeiet skifter til norske Rosenborg
Tobias Børkeeiet skifter til norske Rosenborg. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tobias Børkeeiet er gennem længere tid blevet rygtet til norske Rosenborg BK, og tirsdag eftermiddag bekræfter Brøndby IF på Twitter og på sin hjemmeside, at skiftet er officielt.

Tobias Børkeeiet blev hentet til Brøndby i sommeren 2019 for omkring 10 millioner kroner. Efter et mindre succesfuldt ophold hos Brøndby søger Børkeeiet altså mod Norge igen.

I Brøndby-tiden er det blevet til 46 kampe for den 22-årige nordmand, der nåede at vinde et dansk mesterskab med klubben i 2020/21-sæsonen.

Læs også: Norsk træner bekræfter snarligt skifte: Alle ved, at han er her

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen fortæller på Brøndbys hjemmeside følgende:

– Tobias har ydet en stor indsats i sine 2 ½ år i Brøndby IF, og han altid bidraget både på træningsbanen og i de kampe, han har fået. Tobias fik med en længerevarende skade en drøj start i klubben, men han har knoklet på uden at kny.

– Sammen med Tobias har vi vurderet, at det rigtige lige nu er, at han kommer hjem til lidt mere vante rammer, så hans udvikling kan tage fart, og indfri det talent han har, og samtidig får vi en ikke uvæsentlig transfer. Vi vil gerne takke Tobias for hans tid i klubben og hans bidrag til mesterskabet sidste sæson og ønsker ham held og lykke i Norge.

Læs også: Brøndbys angriberemne er smigret af interessen: Jeg tager det, som det kommer

Brøndby IF offentliggjorde i første omgang et opslag på twitter tirsdag klokken 16.00, men slettede sidenhen sit tweet.

Det tyder på, at der har været tale om en fejl enten fra Brøndby eller i kommunikationen med Rosenborg BK, for præcis en time senere, klokken 17.00, kunne man se Brøndby IF tweete et identisk opslag, samtidig med at Brøndby og Rosenborg begge opdaterede klubbernes hjemmesider, hvor man nu kunne læse nyheden om et skifte for Tobias Børkeeiet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P