3F Superligaen

Officielt: AaB henter Lars Friis til sommer

AaB hviler ikke på laurbærrene. Allerede dagen efter Marti Cifuentes er fløjet til Hammarby, sikrer de sig en ny cheftræner til klubben i form af den nuværende Viborg-træner Lars Friis, der tiltræder i den nordjyske hovedstad til sommer.

AaB henter ny cheftræner til klubben fra Viborg FF. Det bliver Lars Friis
Lars Friis bliver ny AaB-træner. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Så sent som i går aftes blev det en kendsgerning, at Marti Cifuentes starter som ny Hammarby-træner, og nu har AaB så hentet deres erstatning til cheftrænerposten. Det bliver Viborg FF’s Lars Friis, der kommer til klubben per 1. august.

Læs også: Sportsdirektør efter Lars Friis-afsked: Det er aldrig god timing

Lars Friis har kontraktudløb med de grønstribede viborgensere til sommer, og derfor henter de altså først den jyske trænerprofil til klubben der.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det bekræfter klubben på deres hjemmeside tirsdag formiddag, hvor de endvidere oplyser at Friis får en kontrakt gældende frem til 30. juni 2025.

Læs også:
Favorit til AaB’s ledige trænersæde skal findes hos ligakonkurrent
Officielt: Cifuentes forlader AaB øjeblikkeligt

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Inge André Olsen, der er sportchef i AaB er glad for den kommende tilgang af Lars Friis, der har været en topprioritet for klubben.

– Lars Friis er et ønskevalg for os, og derfor er vi også parate til at vente på ham, fordi vi har en stor tro på, at han er den rigtige mand til at forbedre os og føre os videre fra, hvor vi er nu, understreger han og supplerer:

– Det var uventet, at vi allerede nu skulle i gang med at finde en ny cheftræner, men vi sporede os relativt hurtigt ind på, hvilke kompetencer vi søgte, og vi er glade for, at flere kvalificerede trænere har vist interesse for jobbet, slutter Inge André Olsen.

Læs også:
Thorup om transfertilgange: Bidrager med erfaring og kvalitet
Officielt: SønderjyskE henter tidligere FCK-spiller

De bolsjestribede nordjyder er forpligtet til at hente en midlertidig træner ind, da hverken assistenten Rasmus Würtz eller Oscar Hiljemark har P-trænerlicensen, der er nødvendig for at formelt fungere som superligatræner.

Tidligere har klubben dog gjort brug af den rutinerede træner Peter Feher, som øjensynligt kan være en midlertidig løsning for AaB og dermed kan få kabalen til at gå op, mens man venter på Lars Friis’ skifte i august.



Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P