LaLiga

Avis: Sådan kommer Daniel Wass til Atletico Madrid

Atletico Madrid arbejder stadig på at hente Daniel Wass, og Diego Simeone har godkendt danskeren.

Atletico Madrid arbejder fortsat på at hente danske Daniel Wass i Valencia.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Atletico Madrids cheftræner, Diego Simeone, ønsker fortsat at forstærke defensiven hos de forsvarende spanske mestre.

Her skulle Daniel Wass være et af de varmeste emner, og der har tidligere været meldinger om, at Atletico Madrid forsøger at hente den danske landsholdsspiller.

Læs også: Medie: Wass-handlen er tæt på at gå igennem

Nu skriver den spanske avis Marca, at Atletico Madrid fortsat arbejder på at hente danskeren. Her forlyder det blandt andet, at Diego Simeone har godkendt klubbens ønske om at hente Wass.

Ifølge Marca forsøger Atletico at udnytte, at Daniel Wass har kontraktudløb til sommer. Og da han selv ønsker at tage næste skridt i karrieren, er det nuværende transfervindue sidste chance for at tjene penge på danskeren for Valencia.

Marca skriver videre, at ledelsen i Atletico håber, at klubbens gode forhold til Valencia kan gøre en forskel. Her har Atletico tidligere hentet Geofrrey Kondogbia for lidt mere end et år soden.

Avisen skriver dog også, at Atletico ikke har tænkt sig at spendere enorme summer på danskeren, da han kan skifte gratis om et halvt år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P