LaLiga

Vanvittigt comeback: Atletico scorer to gange i overtiden – Daniel Wass var ikke med

Atletico Madrid formåede lørdag aften at vende et 1-2 nederlag til en 3-2 sejr efter to mål i dommerens tillægstid - Daniel Wass var ikke med i Valencias trup.

Atletico lavede comeback i dommerens tillægstid mod Valencia.
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

Daniel Wass er tidligere på måneden blevet meldt på vej til konkurrenterne fra Atletico Madrid.

Læs også: Medie: Daniel Wass presser Valencia – To scenarier kan sende ham til Atletico

De rygter bliver ikke mindre af, at danskeren lørdag aften ikke var udtaget til Valencia-truppen i kampen mod netop Atletico Madrid.

Det hører dog med til historien, at Valencias træner, Bordalas, fredag udtalte, at han regnede med Daniel Wass til kampen mod Atletico Madrid, hvis altså han kunne blive klar efter sit forløb med Covid-19 – det er dog fortsat usikkert, hvad der helt præcist lå bag beslutningen om ikke at udtage den danske landsholdsspiller.

Gæsterne fra Valencia kom bedst fra start i lørdagens sene La Liga-kamp, og stillingen ved pausen var således 0-2 til Daniel Wass’ nuværende arbejdsgiver.

Målene blev scoret af Yunus Musah og Hugo Duro efter henholdsvis 25 minutter og 44 minutter af kampen.

Efter pausen var det tydeligt, at Atletico Madrid jagtede et hurtigt mål. Med hele fire udskiftninger indenfor det første kvarter af anden halvleg, fik Atletico reduceret til 1-2 efter 64 minutters spil. Målet blev scoret af Matheus Cunha.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Kort tid efter, med 72 minutter spillet, var det Valencias tur til at aktivere fjerdedommeren. Her blev der foretaget tre udskiftninger fra gæsterne, og de nye kræfter skulle forsøge at forsvare resultatet hjem.

Det så da også ud til at lykkedes langt hen ad vejen, men i dommeren tillægstid ville Atletico Madrid det anderledes.

Først var det Angel Correa efter 91 minutters spil, og to minutter senere, efter 93 minutters spil, kunne Mario Hermoso sende Atletico Madrid på sejskurs.

Efter ni minutters tillægstid var comebacket en realitet, da kampens dommer fløjtede af.

Læs også: Vanvids-comeback: To mål i overtiden sikrer Spurs sejren mod Leicester

Resultatet betyder, at de to klubbers placeringer i tabellen er uændret. Valencia indtager fortsat en niendeplads, mens Atletico Madrid holder sig inde i topstriden på fjerdepladsen i La Liga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P