Premier League

Officielt: Coutinho returnerer til Premier League med klausul

Aston Villa har nu officielt bekræftet, at de har hentet Philippe Coutinho på leje for resten af sæsonen, men klubben har også sikret sig en interessant klausul.

Philippe Coutinho Aston Villa Premier League
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Philippe Coutinho vender efter fire år tilbage til Premier League.

Den 29-årige brasilianer skal i resten af sæsonen tørne ud for Aston Villa, der har hans tidligere holdkammerat, Steven Gerrard, ved roret.

Philippe Coutinho rejser til Birmingham indenfor de næste 48 timer, og hvis lægetjek og arbejdstilladelsen som ventet går i orden, kan han potentielt være klar til en af Aston Villas to kommende kampe mod Manchester United i henholdsvis FA Cuppen og Premier League.

Læs også: Medie: To grunde til at Coutinho nærmer sig Premier League-retur

Aston Villa skriver, at klubben har sikret sig en købsoption på Philippe Coutinho.

Philippe Coutinho har længe været rygtet væk fra FC Barcelona, da den spanske storklub mangler plads i budgettet. Coutinho menes at have været blandt de bedst betalte spiller i Barcelona, og med udlejningen til Aston Villa sparer FC Barcelona lønkroner, som de i stedet kan bruge på nyindkøbte Ferran Torres.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P