3F Superligaen

Vejle-træner antyder utilfredshed over profilafgange

Peter Sørensen antyder i en SMS til campo.dk, at han er træt af at miste Sten Grytebust og Hallur Hansson, som begge har forladt Vejle Boldklub efter en kort periode i klubben.

Peter Sørensen
Peter Sørensen virker ikke tilfreds med, at Vejle Boldklub har sluppet Sten Grytebust og Hallur Hansson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vejle Boldklub mister denne vinter både Sten Grytebust og Hallur Hansson, der begge forlader klubben. Mens Sten Grytebust i første omgang vender hjem til F.C. København, hvor Vejle lejede ham i sommers, har Hallur Hansson skrevet en toårig aftale med islandske KR Reykjavik.

På campo.dk har vi jagtet en kommentar fra Vejle Boldklub, og her er Peter Sørensen vendt tilbage med svar på SMS midt i sin ferie. Her skriver han således:

Jeg har ikke meget at sige:

SG og HH (Sten Grytebust og Hallur Hansson, red.) var de eneste spillere, jeg havde indflydelse på i seneste transfervindue.

Jeg har indstillet til forlængelse med dem begge. Men jeg står ikke for forhandlingerne og prioriteringerne i sidste instans…

Bh Peter

Dermed afslører cheftræneren, at han gerne så, at klubben havde forlænget med begge spillere. Et ønske, han som bekendt ikke fik opfyldt.

Læs også: Vejle-træner beder seks spillere om at komme i bedre form

Dermed venter der Vejles nyansatte sportschef Marius Adrian Nicolae et arbejde i at erstatte de to som minimum. Klubben starter forårssæsonen søndag den 20. februar, når Silkeborg IF venter på udebane.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P