3F Superligaen

Viborg FF forlænger med forsvarsprofil

Viborg FF og Mads Lauritsen er blevet enige om at forlænge samarbejdet til sommeren 2024.

Mads Lauritsen og Viborg FF har forlænget samarbejdet.
Mads Lauritsen og Viborg FF er blevet enige om at forlænge til 2024. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Viborg FF har forlænget kontrakten med forsvarsprofilen Mads Lauritsen. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

28-årige Mads Lauritsen og oprykkerne fra Viborg har nu papir på hinanden til sommeren 2024.

– Vi er rigtig glade for Mads, og derfor selvfølgelig også meget tilfredse med denne kontraktforlængelse. Han er en af vores egne drenge, der har taget store skridt, siden han vendte hjem, og er nu blevet en profil for os.

– Han er en dygtig forsvarsspiller med nogle klare styrker, og som giver ro til vores bagkæde. Hans måde at forsvare på passer godt til vores stil, og så tror vi også på, at han kan lægge yderligere på sit spil i de kommende år, siger sportschef Jesper Fredberg.

Også hovedpersonen selv er glad for forlængelsen.

– Jeg har det rigtig godt her, både på og udenfor banen, og jeg er glad for at møde ind til træning hver dag. Det har været fantastisk for mig at være tilbage i Viborg, hvor jeg har fået en god rolle, og jeg glæder mig bare til at fortsætte her i de kommende år.

Mads Lauritsen fik sin seniordebut for Viborg FF i 2011, og vendte tilbage til klubben i sommeren 2020, efter at have opholdt sig i Thisted FC og Vejle Boldklub. Det er i alt blevet til 53 kampe for Viborgs førstehold.

Mads Lauritsen har spillet 16 kampe og scoret to gange i den indeværende sæson i Superligaen.

Læs også: FC Nordsjælland henter Randers-profil

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P