3F Superligaen

FC Nordsjælland henter Randers-profil

Erik Marxen forlader Randers FC til fordel for FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland har hentet Erik Marxen i Randers FC.
FC Nordsjælland bekræfter onsdag, at Farum-klubben har hentet Randers FC's anfører Erik Marxen.

FC Nordsjælland bekræfter i en pressemeddelelse, at man har hentet Randers-profilen Erik Marxen. Han kommer til Farum på en 4-årig kontrakt, og tilslutter sig klubben den 4. januar til opstartstræningen efter juleferien.

Erik Marxen har spillet i Randers FC siden 2015, hvor han kom til fra AC Horsens. Her er det blevet til 205 kampe for den venstrebenede midtstopper, og han bar også anførerbindet hos kronjyderne de seneste sæsoner.

Forsvarsspilleren havde kontrakt til 2024 i Randers, men hans fremtid ligger altså i Farum.

Her kan han se frem til en udfordring, da han skal være med til at få styr på defensiven i FC Nordsjælland, der indtil videre har lukket 31 mål ind i 17 kampe i Superligaen denne sæson.

– Jeg ser FC Nordsjælland som en klub med et meget stort potentiale i kraft af deres filosofi, talentmasse og set-up. Jeg er helt klar over, hvad opgaven og udfordringen på kort sigt består i, og jeg er først og fremmest kommet til for at hjælpe med at skaffe sejre – det er det vigtigste, siger Erik Marxen sit skifte og fortsætter:

– Jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg ville. Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater, staben og resten af menneskerne i klubben efter ferien og komme i gang med det hårde arbejde, der sammen venter os i foråret.

Historien melder intet om det beløb, som FC Nordsjælland har smidt for Marxen.

Læs også: Odey-købet det dyreste i Randers FC’s historie

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P