Kun en VM-titel kan bringe Danmark i ekstase
Så er den sidste fadøl kastet. Danmark spadserede gennem kvalifikationen og er klar til VM i november 2022. DBU har...
Så er den sidste fadøl kastet. Danmark spadserede gennem kvalifikationen og er klar til VM i november 2022.
DBU har genrejst landsholdet. Vi elsker dem igen, spillerne elsker hinanden og træneren elsker os alle sammen. Men hvor er begejstringen blevet af?
Den vilde, euforiske stemning fra ´86 og ´92?
Selv ikke, da vi nåede EM-semifinalen i sommer, var den der helt. EM-semifinalen! Der var ikke vanvittige folkemængder i gaderne i alle provinsbyer. Der var ikke biler i tusindvis med flag ud af vinduerne og hornet i bund hele natten.
Bevares, der var glæde og almindelig fuldskab i sommernatten. Og medierne forsøgte desperat at drage paralleller til sommeren 1992, men noget var og er galt.
Læs også: Sløjt dansk punktum på flot kvalifikation
Vi har jo prøvet at vinde EM. Den boks er krydset af, den mødom taget, det bliver aldrig som første gang igen.
Nu er der kun én ting, der kan genfremkalde den ægte, uforfalskede fodboldeufori i Danmark:
En VM-titel.
Simon Kjær med spillets smukkeste trofæ hævet over mod den arabiske nattehimmel i december 2022. Mæhle i tårer, Kasper Hjulmand krammende og kyssende alle inden for en radius af fire kilometer. Kasper Schmeichel med knyttede næver op mod far på tribunen: ”Der fik jeg dig, gamle! Endelig slog jeg dig! Endelig blev du reduceret til Kasper Schmeichels far!”
20.000 pinligt ædru, solskoldede danskere, der synger Re-Sepp-Ten for tiende gang den aften. Slagne franskmænd, der flår trøstemedaljerne af og ser sure ud på den måde, som kun franskmænd kan.
Først da er dansk fodbold helt i mål.
Det bliver en kold, frostklar decembernat i København, Vraa, Horsens og Middelfart. Men vi vil varme os ved julesnaps og fællesskabet, mens vi driver rundt i gaderne på må og få og brøler forløsningen ud.
Og vi skal huske at nyde det. For det er sidste gang, at det bliver SÅ fedt. Derefter har vi også vundet VM og krydset den boks af. Bagefter vil der kun være gentagelsen at stræbe efter. Og det bliver bare aldrig helt som første gang.
