Premier League

Rooney om Newcastle-spekulationer: Det er op til andre at bestemme

Wayne Rooney er ikke afvisende overfor en managerrolle hos de nyrige fra Newcastle, men han har dog ingenlunde haft kontakt med klubben siden de nye ejere er kommet til.

De nye ejere har fortsat ikke udskiftet træneren Steve Bruce, men mediebølgerne går højt i forhold til hvem, der skal tage over efter englænderen. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er efterhånden en perlerække af træneraspiranter, der er blevet sat i forbindelse med jobbet som Newcastle efter de fik nye saudiarabiske ejere i forrige uge. Herunder Lucien Fabre, Eddie Howe, Steven Gerrard og senest den tidligere Manchester United-profil og Derby-manager, Wayne Rooney.

Det er mediet Chronicle, der beretter, at englænderen angiveligt skulle have udvist interesse i managerrollen hos The Magpies, selvom der ikke har været nogen form for kontakt mellem parterne.

– Det er svært at undgå omtalen og spekulationen om, hvem medierne ønsker jeg skal være manager for, det forstår jeg. Men jeg har absolut ingen kontakt haft med Newcastle United – og i udgangspunktet er jeg også fuldt ud loyal til den fodboldklub, jeg er i nu (Derby County, red.)

Læs også: Vild Liverpool statistik på udebane – en ren målmaskine

Til Sky Sports har den tidligere United-bomber endvidere udtalt:

– Det er op til andre personer at bestemme (hvilken træner, der skal til Newcastle, red.). (…) Mit job er at skabe et par enkelte resultater i ny og næ, men er du Premier League-manager, skal der ikke gå mere end syv eller otte kampe uden sejr før presset fra ledelsen melder sig, afslutter han.

Læs også: Gerrard svarer på Newcastle-rygter: Jeg ønsker Steve Bruce held og lykke

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P