Premier League

Gerrard svarer på Newcastle-rygter: Jeg ønsker Steve Bruce held og lykke

Liverpool-legenden, Steven Gerrard, afviser alle rygter og spekulationer om, at skulle være interesseret i en trænerolle hos Newcastle. Han kalder dog projektet for interessant.

Steven Gerrard har ingen planer om, at skulle være den nye manager for nyrige Newcastle. Foto: Michal Cizek AFP/Ritzau Scanpix

Steven Gerrard har ikke på sinde, at skifte trænerposten i Rangers ud med Newcastle, selvom han anser det nye projekt som spændende.

Det fortæller han i dag til britiske The Mirror, hvor han videre forklarer, at fansene og klubben lige skal have ro til at finde sig til rette med den nye ejerkreds.

– Jeg synes det er interessant, hvad der foregår i Newcastle. Men jeg synes også, at særligt alle fansene fortjener en pause til at vende sig til det nye projekt, som sikkert har været med til at give fornyet energi i og omkring klubben, forklarer han og uddyber:

– Det er tydeligt, at alle der har en relation til klubben ser interesseret frem mod den næste periode. Særligt for at se, hvordan udviklingen bliver i Newcastle. Men fra mit perspektiv, vil jeg ikke blandes ind i manager-spekulationerne. Jeg ønsker Steve Bruce alt godt – og held og lykke, afslutter han.

Læs også: Newcastle afslører: Steve Bruce står i spidsen for holdet i weekenden

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P