Premier League

Medie: Barca-franskmand kan blive Newcastles første signing

Det spanske medie Sport mener at vide, at Newcastle går efter FC Barcelonas franske forsvarsspiller Clément Lenglet, når transfervinduet åbner i januar.

Foto: JAVIER SORIANO / AFP.

Eftersigende passer franske Clément Lenglet på den profil, som Newcastle United søger i et vintertransfervindue, hvor man holder igen med de store transfers indtil sommeren næste år. Det skriver det spanske medie Sport.

Den nordengelske klub blev i torsdags opkøbt af et saudiarabisk konsortium, der dermed giver Newcastle United nogle helt andre økonomiske muskler end hidtil. Men fremfor at brænde en masse penge af i januars transfervindue, ser det ud til, at man venter til sommer næste år med at hive de helt store profiler til klubben.

Læs også: Bekræftet: Newcastle opkøbt af saudiarabere

Ifølge Sport er det blandt andet usikkerheden om, hvem der skal stå i spidsen for truppen som manager, der får Newcastle til at se sig om efter en billigere tilgang til at forstærke holdet. Og det er her 26-årige Lenglet passer ind i planerne.

Clément Lenglet har ifølge Transfermarkt denne sæson blot opnået at få 95 minutters spilletid for FC Barcelona fordelt på fire kampe i La Liga.

Læs også: Bruce om nye Newcastle-ejere: Vil normalt have en ny manager

Læs også: Fodboldekspert om det nye Newcastle: Det vigtigste er nærmest, at Mike Ashley forsvandt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P