1 min læsningGrealish fik omsider tilføjet sit første landskampmål til CV’et

Den efterhånden etablerede engelske landsholdsspiller, Jack Grealish, nettede for første gang for England, da 'The Three Lions' udraderede Andorra i aftes.

1 min læsning
Jack Grealish kunne fejrer sin første scoring for englændere, da han i går lukkede forestillingen til 5-0 mod Andorra. Foto: Lionel Bonaventure AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City-profilen Jack Grealish scorede sit første mål for England, da de i går besejrede Andorra ude med hele 5-0. Et vigtigt mål ifølge ham selv, som også landstræner, Gareth Southgate, mener kan give et mentalt boost.

Der skulle 16 optrædener til for det engelske landshold før Grealish fik hul på målbylden. Men nu ser den irskfødte stjernespiller frem mod lysere tider i forhold til målkonverteringer.

Læs også: Ekspert om Jack Grealishs tårnhøje prisstempel: Lad ham lige komme i gang

Målet var også en lettelse for den engelske landstræner, Gareth Southgate, der efter kampen satte et par ord på Grealish’ præstation:

– Det var et fabelagtigt forarbejde af Sam Johnstone (Englands målmand, som leverede assisten, red.). Og når Jack (Jack Grealish, red.) kommer i en-mod-en situationer vil han altid være en trussel for modstanderen, fortæller han til BBC, mens han understreger vigtigheden af at komme igang med målkontoen, som kan give Grealish det fornødne selvtillidsboost. 

Kantspilleren skriver selv på Twitter, at det var ‘about time’, at han stemplede ind:

– Det var på tide. En kæmpe drøm at score mit første mål for England. Godt arbejde, drenge. Stærk performance!

Læs også: Mike Ashley hviler ikke på laurbærrene: Lun på Championship-klub

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer