Premier League

Chelsea-angriber: Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds, når jeg ikke spiller

Timo Werner har haft et turbulent ophold i Chelsea FC, hvor han i den seneste tid har siddet meget på bænken. Nu fortæller tyskeren selv om hele situationen.

Chelsea FC
Chelsea FC i kampen mod Southampton. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tilbage i sommeren 2020 hentede Chelsea FC den tyske angriber Timo Werner i RB Leipzig, hvor han var udset som den nye målscorer i klubben.

Opholdet i London-klubben er dog ikke gået som håbet, og Werner har haft svært ved at finde målformen i klubben. Værre blev det, da Chelsea denne sommer valgte at hente belgiske Romelu Lukaku.

Nu fortæller angriberen selv, hvordan han har det med hele situationen til det tyske medie Express:

– De sidste par uger har været svære i Chelsea. Efter mange år, så var jeg lidt bagud og var nødt til at kæmpe min vej frem igen. Ens karriere går altid lidt op og ned, aldrig kun opad. Men man lærer at leve med det.

– Jeg skal prøve at bide mig fast igen, og det udfordrer mig. Selvfølgelig vil jeg gerne spille flere minutter, så jeg yder mit bedste til træning.

– Jeg kan selvfølgelig ikke være tilfreds med, at jeg ikke spiller. Selvfølgelig vil jeg gerne være fast mand på holdet. Men jeg siger ikke, at hvis jeg ikke starter i ti eller 15 kampe inden jul, så vil gerne jeg væk.

– Ting kan gå forholdsvis hurtigt i fodbold. Jeg er nødt til at se på det i det store perspektiv, siger Timo Werner.

Læs også: Klopp: Denne Liverpool-legende ville jeg gerne have trænet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P