1 min læsningReal Madrid glippede rekord mod Espanyol

Real Madrid var forud for søndagens kamp mod Espanyol ubesejret i de seneste 18 udekampe i LaLiga. Med en sejr eller uafgjort søndag ville de slå rekorden for flest udekampe i ligaen uden nederlag, men Espanyol havde også en mening om den sag.

1 min læsning
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Real Madrid skulle søndag aften have point i udekampen mod Espanyol, hvis de igen ville alene på toppen af LaLiga.

Lørdag havde bysbørnene fra Atletico Madrid slået FC Barcelona, og de to Madrid-klubber var således á point øverst i LaLiga-tabellen forud for kongeklubbens kamp mod Barcelona-klubben Espanyol.

Det startede dog ikke godt for Madrid-klubben, der efter 17 minutter kom bagud. Efter en times spil så det endnu mere sort ud for de gæstende madrilenere, da den tidligere FC Barcelona-spiller Aleix Vidal fordoblede Espanyol-føringen.

Læs også: Real Madrid flopper fælt mod FC Sheriff Tiraspol

Dermed så Real Madrids mulige rekord som det hold med flest ubesjrede udekampe i træk også ud til at stå for fald, men med 20 minutter tilbage af kampen tændte brandvarme Karim Benzema et håb for de hvidblusede gæster med sin niende sæsonscoring til 2-1.

Real Madrid pressede på for en udligning, men heller ikke en indskiftning af Eden Hazard kunne vende tingene for storklubben, der efter fem minutters tillægstid måtte indkassere sæsonens første liga-nederlag.

Timeline

Notifications

Notifikationer