Nørgaard tilføjer ung back, mens to BIF-profiler fortsat er fraværende Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nørgaard tilføjer ung back, mens to BIF-profiler fortsat er fraværende

Thomas Nørgaard har udtaget 21 spillere til søndagens trup mod OB.

Thomas Nørgaard
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Thomas Nørgaard har udvalgt holdet til søndagens kamp mod OB.

21 mand er udtaget til opgøret, og Brøndby-træneren har stort set fastholdt hele truppen fra den seneste kamp i Superligaen.

Derfor skal Thomas Nørgaard også sortere én spiller fra inden kampstart.

Den eneste ændring er, at Lukas Larsen er kommet med i truppen til kampen mod fynboerne, der aktuelt befinder sig på Superligaens niendeplads.

Den 20-årige back, der tilbragte seneste sæson på leje i hollandske FC Emmen, var ikke blandt de udtagne spillere til sidste weekends 5-2-sejr over Lyngby, men er nu med i Thomas Nørgaards trup.

Der er dog fortsat to profiler, som Brøndby må undvære.

Mats Köhlert er fortsat ude med den skade, han pådrog sig i landsholdspausen.

Sidste uge meldte Brøndby ud, at backen forventes at sidde ude i et par uger som følge af en mindre lårskade.

Thomas Nørgaard
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Derudover er Jordi Vanlerberghe heller ikke udtaget til truppen mod OB, da han ikke et blevet sin skade kvit.

Brøndby-træneren fortalte torsdag, at belgieren den seneste uge har gjort fremskridt, men han er altså ikke blevet klar til kampen mod fynboerne.

Se hele Brøndby-truppen herunder:

1 Patrick Pentz
50 William Sonne-Schmidt
2 Oliver Villadsen
3 Christopher Olivier
4 Luis Binks
7 Olti Hyseni
9 Patrick Mortensen
10 Daniel Wass
11 Filip Bundgaard
15 Casper Winther
18 Max Ejdum
19 Sho Fukuda
21 Marcus Younis
24 Marko Divkovic
29 Mads Frøkjær
32 Frederik Alves
34 Lukas Larsen
37 Raphael Canut
38 Jacob Ambæk
51 Oscar Fenger
99 Bartosz Slisz

Der er kampstart i Odense klokken 16.00, og kampen kan ses på TV 2 Sport X.

Overraskelse lurer: Bænker profil i Brøndby-brag?

Mest læste

Notifications

Notifikationer