Storroser FCK-keeper: Starter forhandlinger inden længe Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Storroser FCK-keeper: Starter forhandlinger inden længe

Dominik Kotarski høster store roser i hjemlandet.

Dominik Kotarski
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Dominik Kotarski har fået vind i sejlene efter skiftet til Dinamo Zagreb.

Torsdag aften fik den 26-årige kroat en hovedrolle i Europa League-opgøret mod Anderlecht, hvor han med flere flotte redninger var med til at sikre en sejr i den anden ligakamp i turneringen.

Indsatsen mod det belgiske storhold kaster nu store roser af sig i hjemlandet, og samtidigt forventes det, at målmandens fremtid måske snart bliver mere afklaret.

Kotarski forlod FC København på en lejeaftalen med købsoption mod slutningen af sommerens transfervindue, men nu forlyder det, at Dinamo Zagreb ønsker at sikre sig permanente papirer på keeperen.

Det kroatiske medie, Index.hr, melder nemlig, at klubben fra dag ét har været overbevist om, at Kotarski skulle være en langsigtet løsning, og at de indleder nye forhandlinger med FCK inden længe.

Dominik Kotarski
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kroaterne skulle således også være af den overbevisning, at de kan nedbringe den oprindelige pris, der var indskrevet i lejeaftalen med købsoption. Denne lyder på fire millioner euro - svarende til knap 30 millioner kroner.

Dinamo Zagrebs iver efter at sikre sig Kotarski på en permanent aftale kædes af selvsamme avis sammen med målmandens seneste præstationer.

Index.hr er nemlig ikke blege for at rose den FCK-ejede keeper.

De mener sågar, at han er en fuldgod erstatning for den kroatiske landsholdsmålmand, Dominik Livakovic, der denne sommer skiftede til FC Barcelona.

- Kotarskis værdi ligger ikke kun i defensiven. Han er langt bedre med fødderne end Livaković, søger bolden i opspillet og kan spille sig forbi modstanderens første preslinje. Han har på meget kort tid vist, at han kan være en målmand, der vinder point for sit hold, skriver Index.hr.

Dominik Kotarski nåede 57 kampe mellem stængerne for FC København.

FCK-stjerne klar til AGF-brag

Mest læste

Notifications

Notifikationer