FCK-legende afslører særligt bånd: Ser ham som en far Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK-legende afslører særligt bånd: Ser ham som en far

Carlos Zeca beskriver et helt særligt bånd til Ståle Solbakken

Zeca og Solbakken
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Carlos Zeca har ikke glemt sin tid i FC København.

Og særligt én person har sat et stort aftryk på den græsk-portugisiske midtbanespiller.

I et interview med mediet ZeroZero peger den tidligere FCK-anfører på Ståle Solbakken som den træner, der har haft størst indflydelse på hans karriere.

De to arbejdede sammen i FCK, hvor Solbakken stod i spidsen for københavnerne i en stor del af Zecas tid i klubben.

- Jeg holder meget af ham (Ståle Solbakken, red.), og han har haft enorm betydning for min karriere, fortæller Zeca.

Forholdet mellem de to rækker dog langt ud over fodboldbanen. Selvom deres veje for længst er skilt, holder de stadig kontakten.

- Vi har stadig kontakt i dag, og vi taler regelmæssigt sammen. Jeg ser ham som en faderfigur for mig.

Zeca og Solbakken
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Zeca kom til FCK fra Panathinaikos i 2017 og nåede at spille 194 kampe for Løverne, inden han vendte tilbage til den græske klub i 2023, og i næsten fem år bar han desuden anførerbindet i FC København.

Det blev samtidig nogle af de bedste år i karrieren, fortæller han.

- Det var nok den bedste periode i min karriere. Jeg vandt flest titler og spillede flest europæiske kampe, især i Champions League. Jeg føler også, at det var i den periode, jeg spillede mit bedste fodbold.

Sidste år indstillede Zeca karrieren efter en afslutning præget af alvorlige skader.

Storroser FCK-keeper: Starter forhandlinger inden længe

Mest læste

Notifications

Notifikationer