Champions League

Ronaldo: Derfor jeg kom tilbage

Cristiano Ronaldo sikrede Manchester United alle tre point, da han med et mål dybt inde i overtiden scorede til 2-1 mod Villarreal. Efter kampen fortalte matchvinderen, at det netop er derfor, han er vendt hjem.

Ronaldo
Cristiano Ronaldo sikrede onsdag aften United tre vitale point, da han kort inden slutfløjt scorede til 2-1. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo tog som mange gange før alt fokus, da han sikrede Manchester United tre uhyre vigtige Champions League-point mod Villarreal med en scoring dybt inde i overtiden.

Efter kampen var det derfor en selvtilfreds portugiser, som det britiske medie BT Sport fangede.

– Det var derfor, jeg kom tilbage. Jeg har savnet denne her klub rigtig meget. Jeg har en historie med klubben og ønsker at genskabe den, ikke kun for mig, men for at skubbe holdet frem, sagde Ronaldo efter kampen, der selv også var klar over, at de tre point var nogle vigtige af slagsen.

– Havde vi ikke fået de tre point i dag, så ville det have været svært at gå videre. Nu er alting muligt, alt er åbent og vi tror på at vi kan avancere, sagde den portugisiske verdensstjerne endvidere.

Læs også: Solskjær efter kneben sejr: Når Ronaldo er på banen, scorer vi mål

Manchester Uniteds spiller næste kamp lørdag den 2. oktober klokken 13:30, når Everton kigger forbi Old Trafford i Premier League. Herefter venter der en landskampspause.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P