Champions League

Guardiola efter PSG-nederlag: De forsvarede med syv mand

Pep Guardiola mener, at Manchester City spillede en god kamp og burde have scoret imod Paris Saint-Germain.

Pep
Pep Guardiola var skuffet over, at Manchester City ikke formåede at score mod PSG. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City tabte tirsdag aften med 0-2 til Paris Saint-Germain i en kamp, hvor Lionel Messi for første gang kom på scoringstavlen for sin franske klub.

Efter kampen var City-manager Pep Guardiola ude at rose sit hold for en god kamp, men erkendte, at holdet havde svære betingelser.

– De forsvarede dybt med syv spillere, og det er altid en risiko, hvis du mister bolden og de spiller den op på Verratti, som er en exceptionel spiller, og de skaber kontakt med Neymar eller Messi, siger Guardiola til klubbens hjemmeside.

Han var dog fortrøstningsfuld og med rosende ord til sine spillere.

– Den kvalitetet de har, kender alle til, men vi spillede en god kamp med masser af personlighed. Vi skulle have scoret mål, men det gjorde vi ikke, og derfor tabte vi kampen.

Læs også: Topopgøret i Champions League – fransk festfyrværkeri fes ud indtil Messi fik bolden

Manchester City skal i aktion igen på søndag, hvor der venter dem endnu et brag af en fodboldkamp. Her skal man nemlig en tur til Anfield, hvor Liverpool byder de forsvarende engelske mestre op til dans.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P