Champions League

Topopgøret i Champions League – fransk festfyrværkeri fes ud indtil Messi fik bolden

Det var den hidtil største kamp i dette års Champions League, da Paris Saint-Germain og Manchester City krydsede klinger i gruppe A. 2-0 sejren til hjemmeholdet endte med Messi i hovedrollen i en kamp, hvor de engelske gæster kunne have ønsket sig mere.

Lionel Messi scorede et flot mål til 2-0, da Paris Saint-Germain vandt 2-0 over Manchester City i Champions League
Lionel Messi stjal igen overskrifterne efter et flot mål i 2-0 sejren over Manchester City i Champions League. Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS/Gonzalo Fuentes

Paris Saint-Germain har investeret i verdens bedste angrebstrio.

Det så man allerede fra første fløjt i Champions League-kampen mod Manchester City, da PSG havde alle tre verdensstjerner i angrebet i form af Neymar, Mbappé og Messi.

Efter kun otte minutters spil bragte hjemmeholdet sig foran på et fantastisk mål, der startede ude hos Mbappé og Messi på højrekanten. De to verdensstjerner fandt hinanden i hurtige kombinationer, og kort efter sparkede Idrissa Gueye bolden helt i op nettaget på fornemmeste vis, og det lignede dominans fra de franske værter.

Dog dominerede Manchester City faktisk i langt de fleste faser af kampen, hvor de dog manglede at gøre arbejdet helt færdig i de angreb, de fik sat op.

Læs også: Paris Saint-Germain – Skabt af folket – Købt af Qatar

Og bedst som man troede, at kampen ville ende 1-0 i anden halvleg, fandt Messi og Mbappé hinanden igen. Denne gang i en omstillingssituation efter 74′ minutter, hvor Mbappé havde søgt ind centralt og spillede et-to med Messi, der på fornem vis sparkede bolden ind bag en paralyseret Ederson i City-målet.

PSG-træner, Mauricio Pochetino, havde inden i dag kun vundet tre gange over Pep Guardiola. Men det fik det stjernespækkede franske hold altså lavet godt og grundigt om på, selvom Manchester City faktisk var mest på bolden og havde overtag i kampen i store perioder i 2-o sejren til PSG.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P