1 min læsningNiels Frederiksen svarer igen på Thorup-kritik

Søndag den 19. september gav F.C. Københavns cheftræner, Jess Thorup, et meget omdiskuteret interview efter nederlaget til FC Midtjylland, hvor han kritiserede medierne for ikke at nævne Brøndby IF mere. Nu svarer Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, på den kommentar.

1 min læsning
Niels Frederiksen
Brøndby IF tabte seneste superligakamp med 1-0 til SønderjyskE. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Da F.C. København søndag den 19. september hjemme i Parken tabte med 0-1 til FC Midtjylland gav københavnernes cheftræner, Jess Thorup, et meget omdiskuteret interview.

Her kritiserede FCK-træneren mediernes dækning af ærkerivalerne Brøndby IF, hvor han ikke mente, at der var nok fokus på deres sæson.

Brøndby har selv været meget stille omkring kritikken fra interviewet, men da cheftræner Niels Frederiksen i et interview med TV3+ op til søndagens kamp imod AaB blev spurgt indtil emnet, svarede han på Thorups kritik.

– Brøndby er formentlig den mest eksponerede fodboldklub i Danmark, og det er vi både, når tingene går med os, og når tingene går imod os. Så det han siger, det kan jeg ikke genkende, siger Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, til TV3+. 

Her blev cheftræneren derudover spurgt indtil, hvordan han selv synes, at deres sæson har været.

– Lige nu er vi et stykke fra, og det er jo klart, at vi kan se i tabellen, at der er nogle hold, som har skrabet nogle flere point sammen, end vi har, så lige nu halter vi jo efter, så det er ikke det, der er vores fokus lige nu. Vores fokus er at vinde nogle fodboldkampe, siger Niels Frederiksen til TV3+.

Brøndby IF spiller her til aften imod AaB hjemme på Brøndby Stadion, hvor kampen vises på TV3+

Læs også: Thorup: Imponerende at ingen snakker om Brøndby

Timeline

Notifications

Notifikationer