1 min læsningJonas Wind forventer at blive solgt til sommer

Et salg til en stor udenlandsk klub glippede denne sommer for Jonas Wind, der nu regner med at blive sendt videre næste sommer.

1 min læsning
Jonas Wind spiller formentlig sin sidste sæson i F.C. København. Foto: Radovan Stoklasa/Reuters/Ritzau Scanpix

Jonas Wind ligner lige umiddelbart det varmeste salgsemne for F.C. København, og der var da også bud efter ham denne sommer.

Blandt andet danskerklubben Brentford fra den engelske Premier League lagde et bud på den 22-årige angriber, men det bud var så lavt, at F.C. København ikke engang tog sig rigtigt af det. Nu har den unge dansker dog selv en forventning om, at han bliver solgt til næste sommer.

– Jeg kunne godt forestille mig, at det er tidspunktet, jeg skal prøve mig selv af. Og det tror jeg også, at klubben er med på; Så har jeg været en del år i klubben og forhåbentligt kan jeg slutte af med et mesterskab. Så må vi se, hvad det bliver til til den tid, men det kunne jeg godt forestille mig, siger Jonas Wind til Eurosport.

Jonas Wind har en kontrakt med den danske hovedstadsklub, der løber helt til 2025. Han tager da også sagen ganske roligt, og endnu har han ikke diskuteret situationen med sportchef Peter ’PC’ Christiansen.

– Vi lagde en plan dengang med Ståle, da jeg skrev en kontrakt (i 2020, red.), at det var om to år, at det måske var det rette tidspunkt, men det er ikke noget vi har snakket om. Der har været fokus på at komme i europæisk gruppespil og komme godt fra land i Superligaen, og så må vi tage det løbende, der er ikke noget stress, siger den danske landsholdsangriber.

Jonas Wind har indtil videre spillet otte kampe i Superligaen, hvor det er blev til fire mål.

Timeline

Notifications

Notifikationer