1 min læsningVarmt trænersæde under Koeman: Vi har ikke spillerne til Tiki-Taka

Ronald Koeman sidder i den varme stol, og mandag aften blev den endnu varmere, da Barcelona spillede 1-1 på hjemmebane mod Granada med en alternativ taktik. Nu forsvarer Koeman sit valg af taktik.

1 min læsning
Ronald Koeman under kampen mellem FC Barcelona og Granada.
Barcelona tabte i sidste uge 0-3 til Bayern München. Mandag aften blev det til 1-1, og Koemans plads på sidelinjen kan snart nå sin ende. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona har i mange år været kendt for flotte kombinationer på små områder, men da de kom bagud mod Granada mandag aften, valgte Ronald Koeman at ændre taktikken. Midterforsvarerne Ronald Araujo og Gerard Pique spillede begge pladsen som spydspids, mens Barcelona hældte indlæg ind i boksen.

Kampen endte som bekendt med et enkelt point til hvert hold. Nu forsvarer FC Barcelona-træner Ronald Koeman sin uvante taktik i jagten på sejren.

– Hvis du ser vores trup til kampen, hvad skal jeg så gøre? Spille Tiki-Taka når der ikke er nogen plads? Vi har ikke spillerne til det, og vi gjorde hvad vi kunne.

Efter kampens slutfløjt lød en pibekoncert fra tribunen der vidner om et publikum, som ikke er tilfredse med ét point på hjemmebane mod Granada. En kritik som Koeman også tager til efterretning.

– Det her er ikke Barcelona for otte år siden. Vi kan ikke være glade for en uafgjort mod Granada, men jeg synes, at vi gjorde det godt, og vi vinder formentlig, hvis der var lidt mere tid i kampen, siger Koeman til Marca.

Hvad mandagens resultat betyder for Koemans fremtid i klubben vides ikke, men det anspændte forhold til Barcelona-præsident Joan Laporta er nok ikke blevet bedre.

Læs også: Barcelona fik skrækstart i skuffende hjemmebanekamp

Timeline

Notifications

Notifikationer