2 min læsningDaramy efter hjemmedebut og scoring: Nu er det min tid

Mohamed Daramy fik lørdag hjemmebanedebut for Ajax, da han fik de sidste 28 minutter i Ajax’ nedslagtning af Cambuur, hvor den unge danske endda kom på måltavlen.

2 min læsning
Mohamed Daramy var en lykkelig mand ovenpå sin hjemmebanedebut. Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix

Mohamed Daramy er en af de mest lysende stjerne på den danske talenthimmel, og lørdag fik den unge Ajax-spiller en af karrierens helt store oplevelser.

Ved stillingen 5-0 hjemme på Johan Cruijff ArenA mod Cambuur blev den unge dansker skiftet ind, og blot to minutter senere havde han efter en bolderobring og hurtigt samspil med holdkammeraten Kenneth Taylor sendt læderet i nettet til 6-0.

– Nu er det min tid. Jeg ville vise, hvorfor Ajax købte mig og gøre det, jeg kan. Jeg ville bare hjælpe holdet og vise, hvad jeg er god til, lød det efterfølgende fra Daramy til Ajaxtv.

– Det var fantastisk og meget smukt. At få sin debut på hjemmebane med et mål, det var så godt, jeg er så glad. Jeg fik også en assist, så jeg er både glad på egne men også på holdets vegne, vi fortsætter og viser, at vi er sultne efter flere mål, kom det yderligere fra Daramy.

Læs også: Det her kan Ajax-træneren bedst kan lide ved Daramy

Ajax har tradition for at give chancen til sine unge talenter, og det indtil nu kommet 28 danskere til gode. Daramy går altså i fodsporene på 27 af sine landsmænd, når det kommer til at repræsentere den hollandske storklub, men alligevel har debuten været betydningsfuld for den tidligere F.C. København-spiller.

– Det betyder meget, jeg er ham den nye. Jeg har allerede vist, at jeg kan spille for det her hold med så mange gode spillere. De kan hjælpe mig, og jeg kan hjælpe dem med at være endnu bedre og få så mange sejre som muligt og vinde en masse trofæer, lød det fra Daramy.

Mohamed Daramy og Ajax skal allerede på tirsdag i aktion igen, når de gæster Fortuna Sittard.

Timeline

Notifications

Notifikationer