3F Superligaen

Peter Sørensen mangler stammen, som grene og kviste kan gro på

Vejle Boldklub har fået en dårlig start på sæsonen, og klubben kæmper lige nu for at overleve i Superligaen. Opgaven er dermed klar for den nye cheftræner, Peter Sørensen, der samtidig ser et stort uudnyttet potentiale i klubben.

Peter Sørensen
Peter Sørensen er tilbage i Superligaen, hvor han skal forsøgte at få Vejle tilbage på ret kurs. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Cheftræner, Peter Sørensen, er på en svær og krævende mission i Vejle Boldklub.

Den karismatiske midtjyde, der overtog klubbens superligahold den 24. august efter blot seks spillerunder og et point, skal sikre Vejle Boldklub endnu en sæson i Superligaen. Og noget tyder på, at han får brug for al sin erfaring, hvis de rødblusede vejlensere skal lykkes med det.

Pointantallet er nemlig stadig det samme efter to nederlag i Superligaen samt en sejr i pokalen.

– Det, der for alvor gør en forskel, er at udvikle sig hver dag. For den enkelte spiller og for holdet. Så vi sammen bliver bedre og mere konkurrencedygtige. Så vi i sidste ende får nogle point. Det er en stærk superliga, hvor der er skåret til 12 hold, og de to oprykkere ser usædvanligt stærke ud. Det er ikke nogen nem opgave at finde nedrykkerne, siger Peter Sørensen til campo.dk.

Vi fanger ham på vej hjem fra et træningspas i VB Parken, klubbens forholdsvis nye træningsanlæg, der ligger i nordbyen – væk fra stadion. Det er også her klubbens adskillige talenthold øver sig hver dag, og ligesom de drømmer om en stor og flot fodboldkarriere, har Peter Sørensen længe drømt om jobbet i Vejle Boldklub. En klub, han tidligere har været i som assistenttræner under Ove Christensen.

– Der er et meget stort potentiale i spillertruppen, klubben og byen og området. Men det er jo fordi, det er uudviklet, og fordi potentialet ikke er opnået endnu. Potentialet skal jo helst ikke være for stort, kan man sige. Det skal gerne fuldstændiggøres. VB Parken står ikke færdigbygget, men stadion er flot, og vi har en velfungerende administration. Men der er jo ikke skabt en helhed, hvor det høje niveau fra administrationen, også leveres på banen, lyder det fra Peter Sørensen.

Læs også: Der var engang, hvor Wahid Faghir jublede og brølede, når Real Madrid scorede. Det gør han ikke længere

Ligesom Vejle Boldklubs byggeri af VB Parken er blevet problematiseret af henholdsvis COVID-19 og efterfølgende meget høje byggepriser, skal truppen og den sportslige stab nu forsøge at rette op på sæsonstarten gennem målrettet og hårdt arbejde på træningsbanen, hvor der igen er meget uforløst potentiale.

– Der er med sikkerhed stor talentmasse i Vejle Boldklub. Vi har et talentfuldt akademi og førsteholdstrup, hvor der også er en mangfoldighed og mange kulturer, som betyder, at vi har nogle spillere i vores trup, du ikke bare kan finde i en almindelig dansk klub.

– Det kræver en dygtig leder at kunne håndtere spillere fra forskellige kulturer. Vores trup består lige nu af mange talenter, men færre modne spillere, som vi kan bygge tingene op omkring. Vi savner for nuværende en stærk stamme, som grene og kviste kan udvikle sig på, siger Peter Sørensen, der tidligere har stået i spidsen for AGF, Silkeborg og Hobro i Superligaen.

Vejle Boldklub bygger nu på et klubhus mere i VB Parken, og det forventes at førsteholdet for alvor kan flytte ind næste sommer.

Vejle møder i weekenden Viborg i et opgør, der meget vel allerede kan få betydning for overlevelseskampen i Superligaen.

Læs også: Dreyer om drømmedebut: Nu har jeg to

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P