Premier League

Lukaku vil have to Inter-spillere til Chelsea

Står det til Romelu Lukaku, så skal Chelsea gå efter to af belgierens tidligere holdkammerater i Inter, hvis klubben skal på jagt efter defensive forstærkninger.

Skriniar
Chelsea bør signe Inters slovakiske forsvarsspiller Milan Skriniar. I hvert fald hvis det står til Romelu Lukaku. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Chelsea bør gå efter Milan Skriniar og Alessandro Bastoni. Det er i hvert fald de råd, Chelseas nye angrebsstjerne har givet sin nye klub ifølge det italienske medie Sport Mediaset.

Slovakken og italieneren spiller begge i det centrale forsvar. En position, Chelsea er på markedet efter for at finde en spiller til de bagerste geledder. Efter sommerens transfervindue smækkede i, har Chelsea-manager Thomas Tuchel nemlig bekræftet, at klubben forsøgte at lukke en aftale med Sevillas franske landsholdsspiller Jules Koundé, da man solgte Kurt Zouma til West Ham.

Den handel blev dog aldrig til noget, da Chelsea og Sevilla ikke kunne nå til enighed om en pris. Nu skulle Lukaku så have anbefalet klubben at gå efter en eller to af hans tidligere holdkammerater fra Inter-tiden.

Om klubben planlægger at følge belgierens råd, må tiden vise. Indtil videre klarer London-klubben sig dog fint uden en ekstra forsvarsspiller, da de pt. ligger på ligaens dukseplads – a point med Manchester United og Liverpool.

Læs også: Sevilla-profil rasede mod klubben – nu maner træneren til besindighed


Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P