1 min læsningRoma sejrede og erobrede førstepladsen i Mourinhos kamp nummer 1.000

José Mourinho stod i dag på sidelinjen i sin kamp nummer 1.000 som cheftræner for et hold. Det blev fejret af Mourinhos AS Roma-mandskab med en sen sejr på 2-1 over Sassuolo.

1 min læsning
José Mourinho
I José Mourinhos tid i AS Roma er det blevet til fem sejre i fem kampe. Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den portugisiske cheftræner José Mourinho er blandt de største trænere i spillets historie. I dag rundede den karismatiske træner en stor milepæl, da han nåede sin kamp nummer 1.000 i spidsen for et mandskab.

Kampen udspillede sig hjemme på Stadio Olimpico, hvor Mourinho og AS Roma tog imod Sassuolo.

Det skulle blive en perfekt aften for ”The Special One”, da Mourinho og Roma besejrede Sassuolo med 2-1 på et mål i overtiden af Stephan El Shaarawy.

Det betyder samtidig, at Roma nu ligger side om side med AC Milan og Napoli på førstepladsen i den italienske Serie A, hvor alle tre mandskaber har ni point.

I forbindelse med Mourinhos kamp nummer 1.000, udgav vi her på campo.dk en dybdegående baggrundsartikel om den portugisiske træner.

Den kan man læse her: Innovator. Provokatør. Dinosaur: José Mourinho runder stor milepæl denne weekend

Timeline

Notifications

Notifikationer