10 min læsningInnovator. Provokatør. Dinosaur: José Mourinho runder stor milepæl denne weekend

Den portugisiske gavflab har stået i spidsen for nogle af Europas største mandskaber. På søndag træder han i manegen for 1.000 gang i karrieren, når han og AS Roma jagter fortsættelsen på den perfekte start i Serie A.

10 min læsning
Jose Mourinho har stået på sidelinjen 1000 gange, når AS Roma søndag møder Sassuolo.
José Mourinho har stået på sidelinjen 1000 gange, når AS Roma søndag møder Sassuolo. Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

The Special One. The Happy One. The Calm One. The Experienced One.

Kært barn har som bekendt mange navne. Og for José Mourinhos vedkommende har mange navne og en påtagethed uden lige, fyldt en masse i efterhånden rigtig mange år.

Den 58-årige portugiser, og nuværende frontmand for AS Roma, har været en del af fodboldscenen siden starten af 1990’erne, hvor han slog sit navn fast som tolk for Sir Bobby Robson i flere klubber, heriblandt FC Barcelona.

Da briten forlod catalonierne i 1997, blev Mourinho hængende. Ansvaret og arbejdsopgaverne voksede, og ved årtusindeskiftet var han klar til at stå på egne ben. Efter fire spilledage fik tyske Jupp Heynckes sparket i Benfica, og Mourinhos dage som assistent og analytiker var talte.

Kontroversiel som han er, ragede Mourinho uklar med ledelsen i Benfica efter ganske få måneder, og efter en kort afstikker til Uniao de Leiria på en lidt mindre hylde, havnede han to år senere hos rivalerne fra FC Porto.

Her rykkede Mourinho de blå- og hvidstribede fra en femte til tredjeplads, og ved sæsonens udgang svor han at bringe mesterskabet tilbage efter 13 års tørke, når bolden atter rullede efter sommerferien.

Den kække bemærkning blev realiseret i overlegen stil, med kun to nederlag i løbet af sæsonens 34 kampe. Året efter, i 2004, gentog Mourinho og FC Porto bedriften på hjemlig grund, men særligt vejen til Champions League-triumfen og pokalen med de store ører, gjorde hans navn varmt på de allerfineste adresser i Europa.

Mourinho stod bag Portos Champions League-triumf i 2004. Foto: Jose Manuel Ribeiro/Reuters/Ritzau Scanpix

Foruden finalesejren på 3-0 over Monaco, huskes især den meriterende pointdeling på Old Trafford, hvor Mourinho spænede forbi Sir Alex Ferguson og kurrede på sine knæ foran udskiftningsbænkene, da midtbanespiller Costinha netop havde sikret portugiserne avancement i det 90. minut.

Med fare for at lyde arrogant, vil jeg mene, at vi også har en topmanager

José Mourinho

På det efterfølgende pressemøde stak han for første gang til sine konkurrenter, som han har gjort det lige siden.

– Jeg forstår hans vrede og frustration. Jeg ville også være ramt, hvis mit hold blev domineret af et mandskab med en samlet værdi, svarende til én af deres spillere, indledte Mourinho dengang, med reference til sin skotske modpart, der var rasende over Uniteds fald i kvartfinalen.

The Special One
– Vi har nogle topspillere og med fare for at lyde arrogant, vil jeg mene, at vi også har en topmanager.

– Med alt respekt, så har jeg erobret hele fodboldverdenen, og ser mig selv som The Special One.

Sådan lød ordene, da en ung og selvtillidsfuld José Mourinho troppede op til sit første pressemøde nær Stamford Bridge tilbage i sommeren 2004.

Mourinho var kun 41, da han overtog tøjlerne i Chelsea. Foto: Mark Freeman

Chelsea var året forinden blevet opkøbt af den russiske mangemilliardær, Roman Abramovich, og den nyrige London-klub ønskede at spille med de økonomiske muskler. Året inden Mourinhos ankomst, brugte Chelsea tæt på 170 mio. euro på spillere. Det inkluderede topnavne som Hernan Crespo, Joe Cole, Claude Makelele og Juan Sebastian Veron, og i portugiserens første år var checken af samme størrelse.

“The Special One” tog Ricardo Carvalho og Paulo Ferreira med sig fra FC Porto, og fra dag ét blev Mourinho, Chelsea og Abramovich et lykkeligt ægteskab. Ærgerrigheden fra sidelinjen forplantede sig til grønsværen, hvor den kontante og kompromisløse stil blev Chelseas varemærke i årevis.

Med portugiseren ved roret vippede de blå fra vestlondon naboerne lidt længere nordpå, Arsenal, af pinden, og Mourinho sikrede Chelsea en plads øverst på skamlen i både 2004 og 2005 – det første år endda med imponerende 95 point til følge.

I sin første tid i Chelsea, der strækker sig frem til september 2007, ender Mourinho med et pointsnit på 2.23 per kamp, henover 184 officielle optrædener. De 184 kampe, er det længste ophold i en klub, portugiseren til dato har haft i sin 21 år lange trænerkarriere.

Efter længerevarende magtkampe med Abramovich, russerens rådgiver Piet de Visser og danske Frank Arnesen, stoppede samarbejdet mellem parterne før tid. På seks år havde Mourinho givet klubben seks trofæer, og fansene græd over beslutningen. Med sin ukuelige karisma havde portugiserens kreeret et mandskab og en enhed, der på dagen kunne slå samtlige hold i verden.

Mourinhos første periode i Chelsea:

  • 184 kampe
  • 124 sejre
  • 38 uafgjort
  • Kun 22 nederlag
  • Målscore: 335 – 128

Trofæregn i Milano og Madrid
Efter en pause på et lille år, stod Mourinho i sommeren 2008 klar til at afløse den nuværende italienske landstræner, Roberto Mancini, i Inter.

På sit første pressemøde imponerende han alt og alle ved at tale flydende italiensk. Så var Mourinho allerede foran på point i sit nye virke. Den snu ræv kendte alle tricks i bogen.

I Milano slusede portugiseren hurtigt flere af dyderne fra sit Chelsea-mandskab ind på holdet. Defensiven var solid og hårdtarbejdende, og på midtbanen fik trioen med Javier Zanetti, Esteban Cambiasso og Wesley Sneijder, hurtigt en hovedrolle. Det kom til udtryk i Champions League-finalen i 2010, hvor Sneijder, trods to scoringer af angriberen Diego Milito, stjal overskrifterne fra første fløjt i sejren over Bayern München.

Kuløren ændrede sig i både hud og hård, men succesen fortsatte i Italien. Foto: Steindy

Særligt semifinalerne mod FC Barcelona fremhæves dog som Mourinhos svendestykke i Italien. På sidelinjen stod to diametrale modsætninger og to stilarter over for hinanden. Stilarterne blev ekstra karikeret, da Inter efter mindre end en halv time blev reduceret til ti mand. Med en 3-1 føring i banken fra det første opgør, forsvarede Mourinhos tropper sig med næb og klør mod Guardiolas frygtindgydende maskine.

Da slutfløjt lød, stod catalonierne noteret for 20 afslutninger mod mål. Inter havde på 90 minutter kun et skud én enkelt gang. På pasningssiden dominerede FC Barcelona også, med 798 vellykkede afleveringer mod italienernes 149.

Mourinho blev dermed manden, der fik skovlen under Pep Guardiolas hæderkronede tiki taka-spil. De to trænerikoner skulle i årene frem udkæmpe flere meriterende slag, for efter treble-sæsonen i Inter i 2010, blev Mourinho headhuntet til Real Madrid af sportsdirektør, Florentino Perez.

I Real Madrid blev det kun til et enkelt ud af tre mulige mesterskaber, men tvekampene mellem ham og Guardiola, mellem kongeklubben og FC Barcelona, mellem Ronaldo og Messi, går hen i historien som nogle af de mest drabelige og underholdende i nyere tid.

I Real Madrid blev det til et enkelt mesterskab. Foto Allison Pasciuto

Trods færre vundne trofæer i Madrid end i nogle af sine andre ophold, var det i tiden i den spanske hovedstad, at Mourinho opnåede karrierens til dato højeste pointsnit. 127 ud af 178 gældende kampe blev vundet, svarende til et snit på 2,30 point per kamp. Undervejs scorede portugiserens mandskab hele 476 gange mens stadionuret tikkede afsted. Prædikatet som defensiv og referencerne til catenaccio-fodbolden havde svære kår, i årene Mourinho befandt sig i Madrid. Det var højeksplosivt. På og udenfor banen, og på godt og ondt.

The Happy One & The Calm One
Efter fem år i det sydlige Europa, vendte José Mourinho atter næsen mod de britiske øer i 2013. 

De seks år væk fra Stamford Bridge havde gjort Mourinho mildere og rundere, og han valgte derfor at navngive sig selv som “The Happy One”. Portugiseren fastslog dog, at ilden stadig brændte i ham, men at hans tilgang til tingene var mere positiv og knapt så konfliktsøgende som tidligere.

Genforeningen med folkene i det vestlige London kastede et enkelt mesterskab af sig i sæsonen 2014/15, hvor det også blev til succes i den lille, engelske pokalturnering, Liga Cuppen.

Med konfettirester på plænen, fik Chelsea en vakkelvorn start på titelforsvaret. Efter 12 runder lød udbyttet kun på 11 point, og sædet brændte under den ellers så sejrsvante portugiser, der forud for sæsonen havde forlænget sin kontrakt helt frem til 2019. 

Mourinhos sidste periode i Chelsea blev hård for portugiseren. Foto: Aleksandr Osipov.

Den negative spiral fortsatte både på og udenfor banen, og efter nederlag i ni ud af 16 kampe stivnede smilet for alvor hos den karismatiske cheftræner. Da juletiden nærmede sig i 2015, fik Mourinho for anden gang sparket i Chelsea.

De kommende måneder foregik i al stilfærdighed. Mesteren afventede sit næste træk, og stik imod forventningen, og til stor overraskelse for mange, blev De Røde Djævle fra Manchester stedet, hvor karrieren skulle kickstartes.

Ser man bort fra Europa League-triumfen i det svenske i 2017, svømmede Mourinho ikke i hæder og succes i den engelske industriby. Det var også i tiden i United, at portugiseren udviklede en hang til at hænge enkelte individer ud. Noget atypisk, da Mourinho gennem hele karrieren havde haft mandskabspleje som én af sine absolutte styrker. Mourinhos spillere ville simpelthen dø for deres træner, men særlig forholdet til den nuværende engelske landsholdsback, Luke Shaw, blev, selv efter Mourinho-standarder, pinligt og tåkrummende.

Mourinho fik aldrig rigtig succes på Old Trafford. Foto: Ardfern

At Mourinho kørte hetz på enkelte spillere var allerede på tale i Inter-tiden, hvor landsmanden Ricardo Quaresma ved flere lejligheder fik “kærligheden” at føle og sendt på tribunen i flere uger i streg.

Efter 144 kampe i spidsen for Manchester United, blev han den 18. december 2018 bedt om at pakke sine ting. Mourinho efterlod de rødblusede på sjettepladsen – hele 19 point efter ærkerivalen Liverpool, der indtog duksepladsen lige inden jul.

The Experienced One 
I jagten på et trofæ hyrede Tottenham-ejer Daniel Levy i november 2019 Mourinho ind på en fireårig kontakt. Trods berusende spil og mange positive ytringer fra nær og fjern, var tiltroen til Mauricio Pochettino løbet op. Heller ikke argentineren lykkedes med at trække sværdet op af stenen, og sikre Spurs deres første titel siden 2008.

Titler og trofæer var den altoverskyggende mission for portugiseren – noget han heldigvis havde været garant for gennem hele karrieren. Opgaven skulle realiseres via rutine og snilde frem for nye tiltag og taktiske revolutioner. Mourinho valgte derfor at navngive sig selv “The Experienced One”, da han troppede op til sin første kamp for de hvidblusede fra Nordlondon.

Heller ikke i Tottenham blev det rigtigt godt for portugiseren. Foto: Steffen Prößdorf

“The Old One” havde måske været et bedre kælenavn, for kontrasterne fra Pochettino til Mourinho var åbenlyse og meget iøjnefaldende. Klubbens fanbase brød sig hverken om portugiseren eller om den omlagte strategi. En strategi, der mest af alt lignede et dyrt forsøg på et såkaldt “quick fix”.

I sit første år som Spurs-manager sluttede de hvidblusede på sjettepladsen – langt fra de øverste mandskaber i tabellen. 17 måneder efter sin ansættelse var rutinen end ikke nok, til at holde Mourinho i jobbet. Tottenham løsrev ham fra kontrakten få dage før klubbens største kampe i årevis, og fra sofaen kunne portugiseren se Ryan Mason rykke rundt på tropperne, da Tottenham faldt i Liga Cup-finalen mod Manchester City.

De sidste år i England fik Mourinhos aktie til at dale i international fodbold. Holdningerne til portugiseren var mange, og flere mente at tiden var løbet fra ham og at hastigheden i moderne fodbold ikke passede til dinosaurens stil.

Indtil videre er kritikerne blevet modbevist. Med Roma, har Mourinho fået en flot start på sæsonen, selvom modstanden i Fiorentina og Salernitana må kategoriseres som bløde pakker under juletræet. Om romerne er med, når stjernen skal sættes på toppen til foråret, er endnu svært at spå om, men med spillerne ved sin side som loyale fodsoldater, vil Mourinho i sin kamp nummer 1.000 dirigere og justere så sveden pibler af ham. Akkurat som han gjorde det, da han trådte ind på fodboldens største scene for mere end tyve år siden.

Mourinho er nu for anden gang træner i Italien. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Timeline

Notifications

Notifikationer