1 min læsningSverige og England dummede sig: Danmark de bedste i VM-kvalifikationen

Efter Sveriges nederlag og Englands uafgjorte resultat, er Danmark nu det eneste land, der har fået maksimalt udbytte af alle deres kvalifikationskampe.

1 min læsning
Polen mod England
Polen scorede i det 92. minut til 1-1 imod England, hvilket blev kampens endelige resultat. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix.

Inden onsdagens VM-kvalifikationskampe var der kun tre hold tilbage i alle grupper, som fortsat ikke havde tabt point. Danmark, England og Sverige.

Allerede tirsdag aften sikrede det danske landshold sig en 5-0 sejr over Israel, hvilket betød, at Danmark fortsat ikke har tabt nogen point i denne VM-kvalifikation.

Så manglede Sverige og England bare at spille deres kampe mod henholdsvis Grækenland og Polen.

Læs også: Få timer inden skæbnekamp mod Sverige: Græsk chef siger op

Det engelske mandskab lignede længe et hold, der ville trække sig sejrrigt ud af opgøret mod Polen efter et fremragende langskudsmål af Harry Kane. Men i det 92. minut lykkedes det Polen at score til slutresultatet 1-1.

For Sverige gik det heller ikke som håbet, da de løb ind i et 2-1 nederlag til det græske landshold.

Med de resultater betyder det, at der nu kun er et hold tilbage, som fortsat ikke har tabt point, nemlig Kasper Hjulmands danske landshold.

Danmark har efter de første seks kampe 18 point og en målscore på 22-0.

Det danske landsholds næste kamp i VM-kvalifikationen er på udebane imod Moldova den 9. oktober, hvor det danske landshold kan tage endnu et stort skridt mod VM-slutrunden i Qatar.

Læs også: Mere godt nyt til de danske landsholdshelte: Udsolgt til alle VM-kampe

Timeline

Notifications

Notifikationer