

Superligaen


Ekspert sætter Frederik Birks Brøndby under lup

Kvistgaarden-kasse er rundens mål i Superligaen

Journalist: FCN henter nyt stort talent fra Ghana

FC Nordsjælland tilføjer stortalent til seniortruppen

Würtz roser og skoser FCK’er: Han minder mig om KEP

Viborg-fan skal i fængsel efter kanonslag mod Lössl

God start – men bekymrende tendenser før første finale

AGF og Brøndby dominerer rundens hold

– Neestrup-gult kan koste F.C. København dyrt i topstriden
Mest læste om 3F Superligaen

FC Midtjylland spiller sig til tops med kneben sejr

Hjemvendte Onugkha bliver helten for pressede Vejle

Jubilæum med manér: Brøndby-esser dukker Viborg

Efterårets profil brager FCK til tops med perle mod FCN

Indbyrdes remis gør at SIF og AGF overvintrer i top seks

Uvante målscorere sender FCM til tops med sejr i Vejle

Sønderjyske lægger afstand til bunden med seks points-sejr

Effektive Randers tager vigtig skalp mod Viborg

Brøndby-komet dukker AaB med første Superliga-mål

Brøndby får gummiben i Haderslev: Ude af top seks
- Kvalifikation til Kvalifikationsspillet
Superligaen – Danmarks bedste fodboldrække
Superligaen er den bedste danske fodboldrække og har været det, siden den blev grundlagt i 1991. Ligaen består naturligvis af de bedste hold i Danmark og tiltrækker stor opmærksomhed – både nationalt og internationalt. Turneringen blev i sin tid oprettet som erstatning for den tidligere 1. Division, som frem til 1991 var landets bedste række. Det skete med målet om at højne niveauet og populariteten af dansk fodbold.
I de tidlige år blev ligaen i stor stil domineret af Brøndby IF. I de første 10 år af Superligaens levetid vandt Brøndby IF således fire danske mesterskaber, mens AaB vandt turneringen to gange i perioden, og F.C. København, Lyngby BK, Silkeborg IF og Herfølge triumferede en enkelt gang.
Superligaen – forskellige navne og formater
Siden oprettelsen har Superligaen gennemgået flere ændringer – både når det kommer til turneringsnavnet, men også turneringsformat og -struktur. Således er Superligaen tidligere gået under navnet Coca-Cola Ligaen, Faxe Kondi Ligaen, SAS Ligaen, Superliga og Alka Superliga. Dagen i dag går den bedste danske fodboldrække under navnet 3F Superliga.
Når det kommer til formatet, så består Superligaen i dag af 12 hold, der i første omgang konkurrerer i en klassisk turneringsstruktur, hvor alle møder alle to gange. Efter de første 22 spillerunder deles ligaen på midten – de seks øverste spiller herefter Mesterskabsspil, mens de seks nederste spiller Nedrykningsspil. Her mødes holdene også to gange indbyrdes i en ude- og en hjemmekamp. Vinderen er den klub i Mesterskabsspillet med flest point efter 32 spillerunder, nedrykkerne er de to klubber med færrest point i Nedrykningspillet.
Men sådan har det ikke altid set ud. Fra 1991 til 1995 bestod ligaen af 10. Efter første halvsæson deltes ligaen op. Otte klubber kæmpede om mesterskabet i foråret, mens de to dårligste hold spillede kvalifikationsspil mod klubber fra den næstbedste danske række om at sikre sig en plads i ligaen sæsonen efter. Fra 1995 til 2015 bestod ligaen af 12 hold, der mødte hinanden tre gange i et samlet antal spillerunder på 33. I en kort periode fra 2016 til 2020 havde ligaen også et andet format. Her deltog 14 klubber, som efter 26 kampe blev delt op i Mesterskabsspil og to forskellige Nedrykningsspil.
Vindere af Superligaen gennem tiden
Siden 1991, hvor Superligaen blev grundlagt, er i skrivende stund 34 mesterskaber blevet afgjort. Den mest succesfulde klub i den tid er F.C. København, som noterer sig for 15 af mesterskaberne. Dernæst kommer rivalerne fra Brøndby IF, som har vundet syv styks, FC Midtjylland og AaB har vundet fire af slagsen, mens FC Nordsjælland, Herfølge, Silkeborg IF og Lyngby BK noterer sig for et enkelt pokalløft i Superligaens historie.
Ser man på Danmarksmesterskaber i sin helhed – også fra før Superligaen blev en realitet i 1991 – så er det også klubber i og omkring den danske hovedstad, der dominerer. Således har KB vundet 15 Danmarksmesterskaber – ligesom F.C. København. Brøndby IF noterer sig for 11 mesterskaber, mens AB og B.93 har triumferet hver ni gange.
Superligaen – et skridt mod Europa
Når klubberne i Superligaen dyster om point, så er det ikke kun mesterskaber og medaljer, der er på spil. En stor præstation i ligaen – jo større des bedre – giver hver sæson adgang til at deltage i de store europæiske klubturneringer; Champions League, Europa League og Conference League.
Her er det uden tvivl F.C. København, som er den danske klub, der har haft størst succes. Flere gange har klubben deltaget i turneringen over dem alle, Champions League, og to gange har klubben såmænd formået at spille sig videre fra det indledende gruppespil. Flere andre klubber har dog også gjort sig i de europæiske turneringer gennem tiden, hvor det er blevet til flere mindeværdige oplevelse. Samtidig er skridtet ud i Europa også en mulighed for, at vise dansk klubfodbold frem – særligt med fokus på talentmassen i Superligaen, som fra tid til anden får de europæiske storklubber til at slikke sig om munden.
Talentudvikling og store Superliga-salg
Danske klubber, især klubber i Superligaen, er kendt for sit gode arbejde med talentudvikling. De fleste klubber har nøje tilrettelagte talentudviklingsprogrammer og akademier med fokus på udvikling af de næste store danske fodboldstjerner.
Det ses også på det danske landsholdsspillere og de fodboldadresser de har i dag. Alle er de startet hjemme i den danske andedam, hvor de har været en tur forbi en superligaklubs ungdomshold eller førstehold, før turen er gået til europæiske storklubber i Premier League, LaLiga, Bundesligaen eller Serie A.
Med tiden er prisen også blevet derefter, og sæson efter sæson er det nærmere reglen frem for undtagelsen, at en klub fra Superligaen laver et storsalg i millionklassen – nogle på tocifret millionbeløb, andre på trecifret millionbeløb.
Fremtiden for Superligaen
For fodboldinteresserede danskere er 3F Superligaen mere end blot en fodboldliga. Det er en institution i dansk sport, og fra sine rødder i 1991 til nutidens storklubber har Superligaen spillet en central rolle i udviklingen af dansk fodbold og opdragelsen af talenter, der inspirerer fans – ikke blot i Danmark, men i hele verden. Sådan vil det også være i fremtiden.
Som dansk fodboldmedie følger campo.dk Superligaen på tætteste hold. Dag efter dag møder vi op på træningsbanen, snakker med spillerne og folkene omkring holdet, og bringer derpå de seneste fodboldnyheder fra Superligaen direkte til læserne.
Følg med på campo.dk og gå aldrig glip af de seneste og vigtigste nyheder fra Superligaen.
Du kan se Superligaens officielle side her.