FCM på brasser-jagt: Ville smadre Superligaens transferrekord Foto: Jean Carniel/REUTERS

FCM på brasser-jagt: Ville smadre Superligaens transferrekord

FC Midtjylland har haft kig på en voldsomt dyr ung forward.

Foto: Jean Carniel/REUTERS

FC Midtjylland vandt hverken mesterskabet sidste år eller i år, hvor FC København og nu AGF tog mesterskaberne.

Men midtjyderne holder sig ikke tilbage på transfermarkedet af den grund – snarere tværtimod, lader det til.

Denne sommer er ambitionerne i top for indkøb, når FC Midtjylland sandsynligvis sælger flere profiler til udlandet.

Sportschef Kristian Bach Bak fortalte for nylig i et interview med Campo om, at FCM går efter markante kvalitetsspillere.

Og armbevægelserne har allerede været store i år.

I vinter forsøgte FCM at købe Maher Carrizo i argentinske Vélez Sarsfield, en forward der i sidste ende skiftede til Ajax i stedet.

Og han var ikke den eneste.

Ifølge Campos oplysninger var FC Midtjylland interesseret i Shakhtar Donetsk' brasilianske kantforward Lucas Ferriera.

Han skiftede sidste år fra São Paulo til Shakhtar Donetsk, og i vinter var FCM sideløbende med jagten på Maher Carrizo også interesseret i Lucas Ferreira.

Dyr spiller

Ifølge det brasilianske medie Itatiaia Esporte bød FC Midtjylland 10 millioner euro, svarende til cirka 75 millioner kroner, på Ferreira, som også Benfica var interesseret i.

Lucas Ferreira (til højre) i kamp for São Paulo for omtrent et år siden. Foto: Jean Carniel/REUTERS

Sjakhtar afviste begge tilbud.

Denne sommer kan kantspilleren være på vej hjem til Brasilien, mens FCM ifølge Campos oplysninger ikke har samme interesse i Ferreira nu som tilbage i begyndelsen af 2026.

FC Midtjylland viser interesse for unge spillere, der er blandt de bedste i deres årgang uden for det øverste niveau, hvor Champions League-klubber og stærke hold fra de største ligaer i Europa handler.

Corinthians, São Paulo og Atlético Mineiro viser interesse for at hente brasilianeren nu til sommer.

De ti millioner euro, FCM ifølge det brasilianske medie ville tilbyde, svarer omtrent til den pris, Shakhtar Donetsk betalte São Paulo for forward-talentet i august 2025.

Lucas Ferreira har været indskifter det meste af sin debutsæson i den ukrainske topklub.

I 2023 var han inde omkring det brasilianske U/17-landshold, ligesom den tidligere FCM-profil Evander Ferreira var det i sin tid i Brasilien.

FCM købte forrige sommer Denil Castillo af Shakhtar Donetsk.

Mest læste

Notifications

Notifikationer