Smuttede fra FC Midtjylland – Nu savner han spilletid Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Smuttede fra FC Midtjylland – Nu savner han spilletid

Valdemar Byskov tog til hollandsk fodbold i sommers, men han har indtil videre ikke fået den startplads, han havde håbet på.

Valdemar Byskov i aktion for FC Midtjylland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indtil nu er det kun blevet til én enkelt startplads for Valdemar Byskov i AZ Alkmaar.

Faktisk har han måttet nøjes med 128 minutters spilletid spredt ud over fire kampe.

Det var ikke helt det, den 21-årige dansker havde håbet på, da han i sommers tog skiftet fra FC Midtjylland til hollandsk fodbold. Det fortæller han torsdag i et interview med Viaplay.

- Der har måske ikke været den startplads, som jeg havde håbet, og selvfølgelig er det irriterende.

- Som fodboldspiller håber jeg på at spille så meget som muligt, og det indebærer selvfølgelig også, at man kan få en startplads i ny og næ, siger Valdemar Byskov til Viaplay.

Den unge offensivspiller understreger dog, at han har fået en god start på tilværelsen i sin nye klub, selvom det kræver noget tilvænning.

Valdemar Byskov i aktion for FC Midtjylland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Men jeg synes egentlig, at jeg er kommet godt fra start. Det tager sin tid at vende sig til et nyt miljø, og jeg føler egentlig, at der er stærk opbakning fra hele truppen og klubben til, at det nok skal gå, og at det tager sin tid.

På trods af begrænset spilletid står Valdemar Byskov allerede noteret for to oplæg i den hollandske Æresdivision.

I de kommende uger er han aktuel med det danske U21-landshold, der skal spille U21-EM-kvalifikationskampe mod Belarus, Østrig og Belgien.

‘Stor omvæltning’ for tidligere FCM-profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer