Riemer med flere ændringer – også i målet
Brian Riemer har skiftet på målmandsposten.

Inden længe går det løs i Oslo.
Her møder Danmark og Norge hinanden i den første kamp af betydning mellem dem siden 2011.
Mens Danmark missede sommerens VM-slutrunde, fik nordmændene en gigantisk optur og gik hele vejen til kvartfinalen, blandt andet ved at slå Brasilien ud undervejs.
Danmarks seneste gældende kamp var derfor den mørke aften i Prag, hvor VM-billetten endegyldigt blev tabt efter straffesparkskonkurrence mod Tjekkiet.

Dengang var det med Mads Hermansen i målet, men til torsdagens opgør har Brian Riemer valgt Filip Jørgensen fra start. Det er den udlejede Chelsea-keepers blot tredje kamp for Danmark - og den første gældende kamp.
Derudover har han fundet plads til Oliver Provstgaard ved siden af Joachim Andersen i det centrale forsvar, mens Patrick Dorgu også er med blandt de 11 udvalgte fra start.
På højrebacken er det Rasmus Nissen Kristensen i stedet for en skadet Alexander Bah, mens midtbanen er identisk også består af Victor Froholdt, Pierre-Emile Højbjerg og Morten Hjulmand.
Se hele Danmarks startopstilling til kampen:
Filip Jørgensen
Joakim Mæhle, Joachim Andersen, Oliver Provstgaard, Rasmus Nissen Kristensen
Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Victor Froholdt
Mikkel Damsgaard, Rasmus Højlund, Patrick Dorgu
Kampen fløjtes i gang i Norge klokken 20.45.

Danmark
Norge













