Tidligere Brøndby-darling følger stadig med: Ser alle kampe Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Tidligere Brøndby-darling følger stadig med: Ser alle kampe

Noah Nartey har endnu ikke misset en Brøndby-kamp siden sit skifte.

Noah Nartey i aktion for Lyon.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

📍Campo i U21-landsholdslejren

Noah Nartey nåede sin unge alder til trods at spille 71 kampe for Brøndby IF's førstehold.

I vinter fik han så sit store skifte til udlandet, da han blev solgt til franske Lyon.

Det betyder dog ikke, at den i dag 20-årige offensivspiller har mistet interessen for sin tidligere klub.

Det fortæller han til Campo fra den danske U21-landsholdslejr.

- Jeg har set alle Brøndbys kampe lige siden mit skifte. Det er en klub, som stadig betyder meget for mig, så jeg følger med, hver gang de spiller, fortæller han.

Noah Nartey i aktion for Lyon.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Senest havde Noah Nartey også fundet vej til lægterne, da Brøndby søndag tog imod FC København og tabte med 0-1.

- Det er altid dejligt at være tilbage på Brøndby Stadion.

- Det var dog lidt ærgerligt, at jeg skulle se dem tabe, men sådan er det - det er en del af fodbold. Mest af alt var det bare dejligt at være tilbage, siger han.

Noah Nartey kom til Brøndby fra FCK's ungdomsafdeling tilbage i 2021, inden han tog vejen op gennem Masterclass.

I denne sæson står han noteret for to scoringer fordelt over fem kampe i Ligue 1 og Europa League for Lyon.

Se tallene: Brøndby bruger kassen på transfers

Mest læste

Notifications

Notifikationer