Værsgo’, Superliga-bosser: Her er 15 gratis profiler Foto: Liselotte Sabroe/Hannah Mckay/Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Værsgo’, Superliga-bosser: Her er 15 gratis profiler

Selvom transfervinduet er smækket i, er flere Superliga-aktuelle spillere fortsat kontraktfrie. Campo har samlet listen over 15 potentielle emner.

Spillere uden kontrakt til Superligaen
Foto: Liselotte Sabroe/Hannah Mckay/Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Campo Original3F Superligaen

Transfervinduet er lukket - men der er stadig spillere at hente, hvis behovet er stort nok.

For en række spillere er kontraktfri og var det, før det danske transfervindue lukkede.

Dermed må de gerne fortsætte i dansk fodbold, hvis de kan finde en dansk arbejdsgiver - eller i udlandet.

Her er 15 navne, der er fri på markedet.

Andreas Maxsø

32 år, midtstopper

Stoppede i Kalba FC i juni 2026

Efter tre år i MLS og et enkelt i De Forenede Arabiske Emirater er den tidligere Brøndby-profil nu uden kontrakt. I løbet af Superligaopstarten trænede han med på Vestegnen, men blev altså aldrig tilbudt en kontrakt i Brøndby.

Maxsø i kamp for Brøndby
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Pione Sisto

31 år, kantspiller

Stoppede i AEL Larissa i juni 2026

Den tidligere stjerne i FC Midtjylland er kontraktfri efter flere år i Tyrkiet og Grækenland, hvor Sisto aldrig fandt rytmen.

Casper Højer

31 år, back

Stoppede i Rizespor i juni 2026

Casper Højer blev, til flere AGF-fans' undren, ikke tilbudt en kontrakt hos de danske mestre denne sommer. Han leder derfor stadig efter græs under fødderne efter flere år i tjekkisk og tyrkisk fodbold.

Var tidligere profil aktuel i AGF? Klubboss reagerer

Jannik Vestergaard

34 år, midtstopper

Stoppede i Leicester i juni 2026

Den tårnhøje tidligere landsholdsspiller har aldrig spillet en Superligakamp grundet en lang karriere i udlandet. Men nu er kontrakten med Leicester ophævet et år før tid, og stopperen har ikke meldt et officielt karrierestop ud.

Vestergaard i kamp for Leicester
Foto: Hannah Mckay/REUTERS

Christian Gytkjær

36 år, angriber

Stoppede i Bari i juni 2026

Den 36-årige angriber har tidligere spillet Superligakampe for FC Nordsjælland, men har siden 2013 tørnet ud for adskillige klubber i Norge, Tyskland, Polen og Italien.

Jeppe Andersen

33 år, central midtbane

Stoppede i Silkeborg i juli 2026

Efter en lang årrække i svensk og norsk fodbold vendte Jeppe Andersen i 2024 hjem til Danmark og Silkeborg IF, hvor han spillede frem til juli i år.

Marco Lund

30 år, midtstopper

Stoppede i Diosgyõr i juni 2026

Den tidligere Esbjerg fB og OB-spiller har siden skiftet fra Danmark fristet en tilværelse i både Sverige og Ungarn, men var kun i kamp for sin tidligere arbejdsgiver to gange i den forgangne sæson.

Mikkel Kirkeskov

35 år, back

Stoppede i Preussen Münster i juni 2026

Kirkeskov forlod Superligaen for ti år siden, og efter en lang karriere i Polen og Tyskland er den tidligere AGF'er nu uden kontrakt.

Riza Durmisi

32 år, back

Stoppede i Amazonas i januar 2026

Durmisis fodboldkarriere har taget den tidligere Brøndby-back vidt omkring. Fra Betis i LaLiga til Nea Salamis på Cypern og senest et ophold i den næstbedste brasilianske række.

Kasper Pedersen

33 år, midtstopper

Stoppede i Stabæk i januar 2026

Den mangeårige AaB-stopper fik ikke en kontraktforlængelse i norske Stabæk, da hans kontrakt udløb i begyndelsen af året.

Mathias 'Zanka' Jørgensen

36 år, midtstopper

Stoppede i FC Københvan i juni 2026

Mange FCK-fans stillede sig uforstående for, hvorfor københavnerne ikke forlængede aftalen med 'Zanka'. CV'et taler for sig selv og tæller, foruden 37 A-landskampe, en flot karriere i blandt andet England, Tyrkiet, Belgien og USA.

Trænede med i B.93 i sommer.

Zanka i kamp for FCK
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Leeroy Owusu

30 år, back

Stoppede i OB i juni 2026

OB kunne ikke forlænge med den dygtige hollandske back, der nu leder efter et nyt sted at spille fodbold. Mon ikke han snart finder et sted.

Etienne Green

26 år, målmand

Stoppede i Fredericia i juni 2026

Den engelske keeper var i seneste sæson henvist til bænken i FC Fredericia, der som bekendt ikke klarede skærene i Superligaen.

Moses Opondo

28 år, central midtbane

Stoppede i Fredericia i juni 2026

Efter en lang karriere i Vendsyssel FF, OB, AC Horsens og FC Fredericia er Moses Opondo nu uden kontrakt. Midtbanemanden spillede 18 gange i den forgange sæson.

Morten Knudsen

31 år, central midtbane

Stoppede i Hvidovre i juni 2026

Morten Knudsen fik ikke forlænget sin aftale med Hvidovre efter to sæsoner i den tidligere Superliga-klub.

Trods manglende nier: AGF-transferbudget stiger

Mest læste

Notifications

Notifikationer