Brutal detalje i FCK-transfer
Det kan blive et dyrt skifte.

FC København er tæt på at sige farvel til en stor profil.
Således menes Gabriel Pereira at være på vej ud ad døren, da TV 2 Sport tidligere tirsdag kunne fortælle, at brasilianeren nærmer sig et skifte hjem til Brasilien og Vasco da Gama.
Vilkårene er en lejeaftale med en købsobligation, hvor brasilianerne forpligter sig til at købe Pereira, hvis han opnår spilletid i 60 procent af kampene, men det er ikke den eneste detalje.
Derudover erfarer det brasilianske medie Papona Colina, at Gabriel Pereira kan se frem til en lønnedgang på svimlende 50 procent, hvis han - imod forventningen - ryger retur til FCK.
Det vil sige, at spiller Pereira ikke 60 procent af kampene for Vasco da Gama, og klubberne ikke kan finde en anden løsning, så indtræffer den brutale lønnedgang, hvis og såfremt han kommer tilbage til FC København efter endt lejeophold.

Det er ifølge mediet et vilkår, som den brasilianske stopper selv har indvilget i, da han har været meget opsat på at vende hjem til Brasilien, hvilket TV 2 Sport også fortæller.
Gabriel Pereira kom til FC København fra portugisiske Gil Vicente i sommeren 2024 og står i alt noteret for 98 kampe, ni scoringer og tre oplæg for Løverne, som han nu ser ud til at forlade.
Du kan læse mere om den forestående transfer i FCK lige her:

Brasilien
FC København












