Messi gør det igen! Køber spansk Segunda-klub Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

Messi gør det igen! Køber spansk Segunda-klub

Lionel Messi er ved at udvide sin fodboldportefølje.

Lionel Messi går med en fodbold.
Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

Hvad tyer man til, når man har gjort og vundet alt, der er at vinde i fodbold?

Det er Lionel Messi en af de eneste, der kan gisne om, men noget tyder på, at han i hvert fald bliver i fodboldens verden.

Således skriver det spanske medie AS, at den argentinske verdensstjerne nu er ved at købe endnu en spansk fodboldklub, efter han tilbage i april erhvervede den catalanske klub, UÉ Cornella.

UÉ Cornella hører til i den femtebedste spanske række, men nu sigter Messi endnu højere.

Argentineren har nemlig til hensigt at købe CD Eldense, der slår sine folder i den næstbedste spanske række, Segunda Division.

Lionel Messi går med en fodbold.
Foto: Chandan Khanna/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet har Messi og hans bagland allerede en foreløbig aftale på plads med de nuværende ejere af CD Eldense, men handlen er ikke endeligt gennemført endnu.

I aftalen kommer Lionel Messi til at sidde på 100 procent af aktierne i den spanske klub, og det forventes, at den endelige aftale kan offentliggøres allerede inden for de kommende dage.

Tilmed kommer Messi til at købe klubben ene og alene uden nogen form for investeringsgruppe eller lignende.

Det er kun ét år siden, at de nuværende ejere - en colombiansk investeringsgruppe - selv købte klubben, men nu ser den ud til at falde i hænderne på ingen ringere end Lionel Messi.

Du kan læse mere om Messis 'første' klub lige her:

Officielt: Lionel Messi køber spansk klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer