Var tidligere profil aktuel i AGF? Klubboss reagerer Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Var tidligere profil aktuel i AGF? Klubboss reagerer

Et AGF-retur for Casper Højer var, ifølge Carsten V. Jensen, aldrig for alvor på tale denne sommer.

Casper Højer i AGF-trøje
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

📍  Campo på Fredensvang

Trods vedvarende rygter om, at han kunne være på vej tilbage til AGF, skete det aldrig.

Casper Højer bliver ikke AGF-spiller i denne omgang, uagtet at han i øjeblikket er uden kontrakt og dermed kan hentes kvit og frit.

Carsten V. Jensen og den øvrige sportslige ledelse har i stedet prioriteret kontraktforlængelser blandt klubbens nuværende profiler, hvor han understreger vigtigheden af at kunne fastholde især Eric Kahl og Gift Links.

- Han (Casper Højer, red.) vil altid være et tema i klubben, fordi han har været en profil tidligere. Jeg synes, han er en fin spiller med en fin historik i AGF, men vi har valgt den konstellation og de muligheder, der er i bagkæden nu, fortalte sportsdirektøren til Campo og den resterende presse torsdag formiddag.

Artiklen fortsætter under billedet..

Casper Højer i AGF-trøje
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En anden årsag til, at den tidligere AGF-profil ikke havnede hos de danske mestre i denne omgang skal måske findes i det system, Jakob Poulsen praktiserer.

- Han har jo været venstreback i en firebackkæde her (i AGF, red.) i lang tid og ikke så meget venstre stopper.

Mange forventede, at AGF ville hente en angriber ind i transfervinduet, men det skete aldrig. Læs mere om hvorfor her:

CV forklarer: Derfor fik AGF ikke hentet en angriber

Mest læste

Notifications

Notifikationer