Maner til ro omkring AGF-komet: Han skal nok komme i fremtiden
Hypen er stor omkring den unge AGF-profil, der må vente på sin U21-landsholdsdebut.

Hypen er rigtig, rigtig stor omkring Frederik Emmery.
Den 19-årige AGF-spiller har i et svært efteråret for de danske mestre været et lyspunkt, og det har fået aktører til at nævne ham som en mulighed til A-landsholdet.
Det er på trods af, at Frederik Emmery end ikke har fået debut på U21-landsholdet. Selvom han var udtaget måtte han dog for anden landskampstermin i træk forlade lejren med en skade.
U21-landstræner Lars Knudsen er dog slet ikke i tvivl om, at Frederik Emmerys tid nok skal komme.
Det fortæller han til Bold.
- Frederik er en ung spiller, og Frederik er på vej. Man skal huske, han kun er 19 år og er i gang med at få sit store gennembrud lige nu.
- Han skal nok komme i fremtiden. At han så har været uheldig og slæbt en skavank med herind i landsholdslejren, det er sådan, det er. Det er det, der kan ske nogle gange, og sidste gang var han uheldig og fik et slag, da han var i landsholdslejren, så det er bare rene uheld, siger Lars Knudsen til Bold.

Frederik Emmery har tidligere repræsenteret det danske U19-landshold to gange.
I denne sæson har det unge stortalent spillet 25 kampe for AGF, hvor han har bidraget med tre mål og seks oplæg.
En anden AGF-komet gør sine landsmænd stolte.
Læs mere her:

AGF
Frederik Emmery
U21-landsholdet












