Medie: PL-klub lurer på brandvarm tidligere FCK’er
Interessen er i den grad steget for tidligere FC København-talent, der har scoret på stribe i den norske Eliteserien.

Amin Chiakha er blevet en eftertragtet herre.
Den 20-årige angriber har i den grad haft en imponerende sæson for norske Rosenborg.
Championship-klubben Birmingham City er tidligere blevet meldt interesseret i den tidligere FC København-spiller, men nu har en Premier League-klub angiveligt også meldt sig på banen.
Ifølge mediet Ontheminute.com, så er det Coventry City, der holder øje med den 20-årige algerier.
Mediet skriver, at der ifølge deres oplysninger endnu ikke er formel kontakt med Rosenborg eller Chiakha, men at klubbens talentspejdere er imponeret over hans fart, bevægelser og ro foran mål.

Netop Amin Chiakhas energi og ro foran mål er noget, der er blevet fremhævet tidligere. Blandt andet af Chiakhas cheftræner.
Campo interviewede tidligere på sæsonen cheftræner i Rosenborg Freyr Alexandersson, som særligt fremhæver hans ro foran mål og energi.
- Vi har arbejdet med nogle simple ting i forhold til, hvor han skal positionere sig i- og omkring boksen. Nu kommer han til tre-fire chancer i hver eneste kamp, og sådan en angriber som ham får sendt mange af sine afslutninger i mål, fortæller cheftræneren.
Det er særligt energien i presspillet, som cheftræneren fremhæver som en stor kvalitet hos den unge angriber.
- Amin er en fantastisk presspiller - en af de allerbedste angribere, jeg har haft i forbindelse med presspil.
- Det har vi fået forløst, og jeg føler, at han har fået selvtillid igennem den måde at spille på. Han får sluppet sig selv løs og bruger bare den power og energi, han har i sig, siger Alexandersson til Campo.
Læs mere fra interviewet med Freyr Alexandersson i bunden af artiklen.
Det er i denne sæson blevet til hele 18 mål og fire oplæg i 25 kampe i Eliteserien for Amin Chiakha.
Den 20-årige angriber har kontrakt i den norske storklub frem til slutningen af 2030.

FC København












