Nu vil han gøre det svært for Riemer Foto: Valentine Chapuis/AFP/Ritzau Scanpix

Nu vil han gøre det svært for Riemer

Rasmus Nicolaisen har aldrig spillet en landskamp for Danmark. Det vil han gøre alt for at lave om på.

Rasmus Nicolaisen.
Foto: Valentine Chapuis/AFP/Ritzau Scanpix

Selv for dødelige serieboldspillere er det ikke svært at forestille sig betydningen af det opkald, Rasmus Nicolaisen fik efter træning.

Han vidste allerede, hvem nummeret tilhørte, inden han tog mobilen til øret.

Det var selvfølgelig landstræner Brian Riemer, der inviterede Toulouse-anføreren ind i landsholdsvarmen for første gang i to år, fortæller stopperen til Tipsbladet.

– Vi sagde hej til hinanden. Han fortalte, at han var meget tilfreds med det, han har set i længere tid, og han glædede sig over, at jeg kunne være med og forhåbenligt bidrage til nogle gode resultater.

Det blev aldrig til en landsholdsdebut, da 29-årige Nicolaisen senest var med i truppen.

Det fik en skade sat en stopper for.

Men denne gang er det planen at gøre det svært for Brian Riemer ikke at tage Rasmus Nicolaisen i brug.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er en drøm, mange vil mene, er det største, man kan opnå i sin karriere; at kunne få sin debut, men for at få den skal man også udtages. Vi må se, om der falder en debut af. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, og så er det op til træneren, siger han.

Toulouse-danskeren skal kæmpe om spilletiden i det centrale forsvar med Joachim Andersen, Victor Nelsson og Oliver Provstgaard.

Viborg stopper udtaget til landsholdet

Mest læste

Notifications

Notifikationer