Kæmpe ‘muller’: Bruger millioner på Superliga-transfers Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kæmpe ‘muller’: Bruger millioner på Superliga-transfers

ANALYSE: AC Horsens er kommet op i Superligaen med et topambitiøst budget, som det seneste regnskab for 2025 afslører.

Esben Hansen Niki Zimling Superligaen AC Horsens (2)
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AC Horsens var for år tilbage konsekvent den mindste Superliga-klub, når det kom til spillerkøb og lønninger.

Man havde næse for at finde oversete spillere og at skrue pointslugende hold sammen for få midler og med Bo Henriksen som limen, der bandt meget sammen omkring førsteholdet.

Solide er AC Horsens også nu efter oprykningen til Superligaen, hvor holdet klarer sig godt trods et par ærgerlige nederlag den seneste uge til Viborg FF og til Brabrand IF i pokalen.

Men det er i hvert fald ikke længere miniput-lønninger og nærmest lutter kontraktfri og transferfri spillere, der løber rundt i klubben.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Solidt budget – og stort underskud

Campo har set nærmere på tallene i AC Horsens, der fremlagde årsregnskabet for 2025 i fredags i sidste uge.

Og det er i hvert fald ikke defensivt og forsigtigt, det AC Horsens foretager sig.

Årsrapporten viser personaleomkostninger på 58 millioner kroner, og det er vel at mærke for kalenderåret 2025, som AC Horsens jo tilbragte i 1. Division.

Den detalje er værd at bemærke, for selv om Horsens ikke er gået shopamok ved oprykningen midt i 2026, har man heller ikke fundet nye spillere som Kelvin Ehibhatiomhan og Julius Körkkö (og flere andre nye signings, der gør det godt) på hylden for datovarer i det lokale supermarked.

Eksklusivt: Se Superligaens spillerbudgetter i 26/27

Betydelige transfers

Også på transfersiden ser man udviklingen.

Mens personaleomkostningerne faktisk ikke steg nævneværdigt fra 2024 til 2025, skete der noget med transferudgifterne.

Det kan man se på posterne for afskrivninger og nedskrivninger af immaterielle værdier, der dækker over transferudgifter for året.

Her rammer AC Horsens 27,9 millioner kroner, hvilket er markant højere end blandt andre Viborg, Randers, Silkeborg, Lyngby, Sønderjyske og OB.

Tidligere cheftræner David Nielsen til sit første træningspas i Horsens mandag den 3. marts 2025. I midten står sportsdirektør Esben Hansen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Spillerkøb bliver afskrevet jævnt over den periode, en købt spillers kontrakt løber – eksempelvis vil en spiller købt for fire millioner kroner, og som får en fireårig kontrakt, koste en million kroner per år i klubbens transfer-afskrivninger.

Dermed siger beløbet noget om, at AC Horsens har taget alvorligt fat for at opkvalificere truppen (og U/19) via spillerkøb – mens lønniveauet i 1. Division i det regnskab for 2025, vi kan se, var på niveau med nogle af de ovennævnte hold og lidt lavere end i OB, Randers og Viborg.

Beløbet, Horsens brugte på afskrivninger og nedskrivninger, var omtrent dobbelt så stort som i 2024.

AC Horsens endte med et underskud på 78,5 millioner kroner for 2025, penge de amerikanske ejere i familien Binnie dækker.

Rundens Hold i Superligaen: De unge stormer ind

Mest læste

Notifications

Notifikationer