Fraværende i AGF, men på landsholdet: Landstræner forklarer
Daniel Gretarsson er aktuelt ude af AGF-truppen grundet personlige årsager, men han er en del af den islandske landsholdstrup. Landstræneren forklarer hvorfor.

Daniel Gretarsson er i øjeblikket ikke til rådighed for AGF.
Den islandske veteran blev meldt ude på ubestemt tid grundet personlige årsager og efter aftale med klubben.
Onsdag eftermiddag er Gretarsson dog blevet udtaget til det islandske landshold, og det kunne umiddelbart tyde på, at forsvarsspilleren snart kan være tilbage for AGF også.
Den islandske landstræner Arnar Gunnlaugsson forklarer til det islandske medie Fotbolti, hvorfor Gretarsson er udtaget, selvom han i øjeblikket er fraværende i AGF.
- Jeg henviser til udmeldingen fra AGF – det er af familiære årsager. Vi har udtaget ham til truppen og har været i god kontakt med ham. Så vi tager det dag for dag, og så må vi se, hvordan familiens situation er. Det er familien, der træffer beslutningen i fællesskab, siger den islandske landstræner.
Landstræneren slår efterfølgende fast, at man er klar til at kalde en erstatning ind, hvis Gretarsson ikke er klar.

Det islandske landshold har derudover også udtaget AGF-profilen Mikael Anderson, selvom han i øjeblikket sidder ude med en skade.
Der venter Nations League-kampe mod Bulgarien og Luxembourg i den kommende landsholdstermin.
Campo har talt med en ung AGF-spiller, der jagter et seniorgennembrud et andet sted i Aarhus.
Læs mere her:

AGF
Mikael Anderson












