Skadesalarm i Tyrkiet: Endnu en tidligere FCM-stjerne er ude Foto: Bo Amstrup/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Skadesalarm i Tyrkiet: Endnu en tidligere FCM-stjerne er ude

Franculino Dju får selskab på skadeslisten af en tidligere kollega i FC Midtjylland.

Aral Simsir, Franculino og Paul Onuachu
Foto: Bo Amstrup/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen kom det frem, at Franculino havde pådraget sig en muskelskade.

Det skete i slutfasen af Trabzonspors seneste kamp mod Rizespor, hvor den tidligere FCM-angriber nåede at nette to gange, mens også Aral Simsir kom på måltavlen.

Men nu er der kommet endnu en alvorlig ridse i lakken hos den tyrkiske storklub.

Fredag oplyser Trabzonspor nemlig, at også Aral Simsir har pådraget sig en skade. Dette skulle være sket under træning.

Klubben melder, at en MR-scanning peger på en muskelskade, og dermed er begge tidligere FCM-stjerner nu på lazarettet.

For Franculinos vedkommende tegner der sig en nogenlunde tidshorisont, da han forventes at misse søndagens kamp mod Gaziantep, mens Trabzonspor håber at have ham klar til Conference League-opgøret mod Freiburg den 5. november.

Omfanget af Simsirs skade er der endnu ikke meldt noget konkret ud om.

Aral Simsir, Franculino og Paul Onuachu
Foto: Bo Amstrup/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Til gengæld kan en tredje tidligere FC Midtjylland-spiller nu se frem til en større rolle.

Paul Onuachu er nemlig vendt tilbage til træningen efter en muskelskade, der har holdt ham ude af de seneste tre kampe.

Den høje angriber deltog fredag i træningen, og ifølge de tyrkiske meldinger forventes han at starte inde, når Trabzonspor søndag tager imod Gaziantep.

Trabzonspor indtager inden opgøret tredjepladsen i Süper Lig.

Tidligere FCM-stjerne overrasker ikke Tullberg: Håber på top fem-liga

Mest læste

Notifications

Notifikationer