Brøndby-træner slår fast: Har lagt plan for ‘dominerende’ AGF’er
Thomas Nørgaard er særligt opmærksom på AGF’s Frederik Emmery frem mod søndagens Superliga-brag.

Thomas Nørgaard og Brøndby IF tager søndag aften imod AGF.
Det er en sand klassiker, der er i vente, når de to hold brager sammen for anden gang i denne Superliga-sæson.
Brøndby-træneren er af Viaplay blevet spurgt ind til AGF's mandskab, hvor Thomas Nørgaard særligt har lagt mærke til den unge profil Frederik Emmery, som han kalder en 'dominerende skikkelse' på banen.
- Jeg tør godt sætte ord på, at jeg synes, at Frederik Emmery er igennem en rigtig flot udvikling, og at han har været en dominerende skikkelse for AGF i indeværende sæson.
Derfor er cheftræneren også helt klar over, at det ikke bliver nogen nem opgave at stoppe den 19-årige profil, som han mener er anderledes en mange andre danske fodboldspillere.


- Han er jo lidt udansk i den forstand, at han jo er vanvittig dygtig i sit en mod en-spil, og det skal du selvfølgelig lægge en plan for.
Det er imidlertid ikke kun Frederik Emmery, som Thomas Nørgaard har fokus på forud for søndagens Superliga-brag.
Men listen over dygtige spillere i AGF er ifølge Brøndby-træneren for lang til, at han har tid til at fremhæve dem alle.

AGF
Brøndby IF
Frederik Emmery












