FCN-boss afsiger skadesdom over Victor Nelsson
Superliga-profilen gør ikke comeback lige foreløbigt.

FC Nordsjælland var søndag uden holdets vel nok største stjerne.
Hjemvendte Victor Nelsson sad således ude med en skade i dagens 'El Plastico' mod Silkeborg IF.
Efter slutfløjt gav FCN-cheftræner Jens Fønsskov Olsen en status på midtstopperen:
- Victor Nelsson har en tvistet skulder. Vi kan ikke sætte en specifik dato på, men der går i hvert fald nogle uger, siger han til Bold.
Skaden opstod i torsdagens Conference League-opgør mod CSKA Sofia.
Undervejs i kampen steg Victor Nelsson til vejrs i en hovedstødsduel, inden han landede uheldigt og hårdt ned på sin ene skulder.
Det stod med det samme klart, at der var noget galt, og han blev da også udskiftet med det samme.

Søndagens opgør mellem FCN og SIF på Jysk Park endte 1-1.
FC Nordsjælland indtager dermed fortsat fjerdepladsen i Superligaen, nu med otte point op til FC Midtjylland, der aktuelt indtager førstepladsen.

FC Nordsjælland
Victor Nelsson












