VFF og FCK suser frem: Nedtur for AGF og BIF Fotos: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

VFF og FCK suser frem: Nedtur for AGF og BIF

Der er store forskelle på Superliga-klubbernes start i denne og sidste sæson.

Viborg FF Brøndby IF AGF FC København Patrick Mortensen
Fotos: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mens sæsonen givetvis stadig føles ung for mange, nærmer vi os allerede en fase for Superliga-klubberne, hvor kampene kommer til at føles mere betydningsfulde.

For grundspillet er spillet halvvejs færdigt, og når tuneringen splittes op i Top 6 og Bund 6 allerede efter 22 runder i stedet for, at alle klubber møder hinanden indtil de sidste runder i maj, bliver kapløbet frem mod 22. runde ekstra vigtigt.

Og her er der voldsomme forskelle på, hvordan klubberne er kommet igennem første halvdel af grundspillet sammenlignet med sidste sæson.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Mens det af indlysende årsager ikke giver mening at sammenligne sæsoner for nedrykkere og oprykkere, kan de ti gengangere fra sidste sæsons Superliga sammenligne sig selv med deres alter ego fra efteråret 2025, og der er både opture og markante dyk at spore.

Viborg FF er topscorer med en flot start på 2026/27-sæsonen, selv trods mandagens derbynederlag til FC Midtjylland.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I efteråret 2025 begyndte VFF langsomt, men denne gang er de grønblusede kommet susende, og med et relativt overkommeligt slutprogram frem til vinterpausen er der god grund til at tro, VFF overvintrer på en af de øverste pladser i Superligaen.

Også FCK ser godt ud trods et fornuftigt udlæg i 2025/26-sæsonen før en langvarig krise, og det samme gælder guldrivalen FCM samt FC Nordsjælland.

Salg undervejs: Dét er FCK-fansenes skræk

AGF- og Brøndby-nedtur

Til gengæld er det skidt læsning for AGF, der, ikke overraskende, tager det største dyk i pointhøst fra 26 i de første 11 runder i 2025/26 til yderst skuffende ni point i denne sæson.

Også Brøndby IF dykker mærkbart og nærmer sig smertegrænsen, hvor det kommer til at gøre nas at have skruet et hold sammen, der burde spille med om Top 2 men indtil videre taber for ofte under Thomas Nørgaard.

Der var starten i 2025/26 bedre, også selv om man fyrede Frederik Birk og ansatte Steve Cooper i løbet af første halvdel af grundspillet som reaktion på utilfredsstillende resultater og udvikling.

I 2025/26-sæsonen var FCM, AGF og Sønderjyske bedst i anden halvdel af grundspillet, mens Brøndby og FC København dykkede markant.

AGF vrager sponsor efter pyro-postulat

Mest læste

Notifications

Notifikationer