Nørgaard inden fredagsbrag: Dér har de set skarpe ud
Thomas Nørgaard har udset sig et særligt område, hvor Brøndby skal passe på.

Brøndby IF skal fredag aften forsøge at lukke ned for kritikken på ny.
Det skal man, når Randers FC venter på Cepheus Park.
Med et nederlag i Odense i weekenden er Brøndby nu oppe på fem nederlag i sine seneste seks Superliga-kampe.
Cheftræner Thomas Nørgaard har dog en god idé om, hvad der skal til for at hente en sejr fredag.
- Vi har en rigtig god idé om Randers' styrker, og hvad de vil komme med på fredag. De er enormt dygtige på omstillinger, og dér har de set skarpe ud.
- Men det har også stor betydning, hvordan vi selv kan sætte os selv i nogle fordelagtige positioner, som jeg ikke synes, vi lykkedes med, da vi spillede herinde på Brøndby Stadion, siger Thomas Nørgaard til Brøndbys egen hjemmeside.

Da Brøndby og Randers ramlede sammen på Brøndby Stadion i begyndelsen af september, endte det med en 0-3-sejr til kronjyderne.
Fredagens kamp fløjtes i gang klokken 19.00 i Randers.

Randers FC
Brøndby IF












