Trods farlig tribune i Randers: Godt nyt til Brøndby-fans Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Trods farlig tribune i Randers: Godt nyt til Brøndby-fans

Randers FC har lukket en tribune på hjemmebanen, men nu er der godt nyt til udebanefans fra Brøndby.

Brøndby fans
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tirsdag meddelte Randers FC, at en af tribunerne på hjemmebanen, Cepheus Park, måtte lukkes på ubestemt tid.

Det skyldtes, at der var fare for konstruktionen på det øvre niveau af tribunen.

I den forbindelse blev der sat spørgsmålstegn ved tilskuerforholdene til de kommende kampe på stadionet i Randers, og særligt Brøndby-fans var i den forbindelse bekymrede, da de kigger forbi Kronjylland fredag aften.

Men nu er der nyt i sagen.

Tribunen, der er berørt af nedlukningen kan under normale omstændigheder rumme 2300 siddende tilskuere.

Randers FC meldte i første ombæring, at udebaneafsnittet vil blive indrettet som et samlet ståafsnit med plads til 2000 gæstende fans.

Den melding gav dog anledning til panderynker, da Brøndby på daværende tidspunkt allerede havde solgt cirka 2.250 billetter til udebaneafsnittet.

Men nu er der fundet en løsning.

Brøndby fans
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Onsdag eftermiddag skriver Randers FC på klubbens hjemmeside, at alle der har købt billet til udebaneafsnittet - altså Brøndbys fans - får plads på stadion.

Kampen mellem Randers FC og Brøndby fløjtes i gang fredag klokken 19.00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Sikkerheden fejler på Superliga-stadion – lukker tribune

Mest læste

Notifications

Notifikationer